I. THE PASSING OF SCYLD. Hwät! we Gâr-Dena in geâr-dagum þeód-cyninga þrym gefrunon, hû þâ äðelingas ellen fremedon. Oft Scyld Scêfing sceaðena þreátum, monegum mægðum meodo-setla ofteáh. Egsode eorl, syððan ærest wearð feá-sceaft funden: he þäs frôfre gebâd, weôx under wolcnum, weorð-myndum ðâh, ôð þät him æghwylc þâra ymb-sittendra ofer hron-râde hýran scolde, gomban gyldan: þät wäs gôd cyning! þäm eafera wäs äfter cenned geong in geardum, þone god sende folce tô frôfre; fyren-þearfe ongeat, þät hie ær drugon aldor-leáse lange hwîle. Him þäs lîf-freá, wuldres wealdend, worold-âre forgeaf; Beówulf wäs breme (blæd wîde sprang), Scyldes eafera Scede-landum in. Swâ sceal geong guma, gôde gewyrcean, fromum feoh-giftum on fäder wine, þät hine on ylde eft gewunigen wil-gesîðas, þonne wîg cume, leóde gelæsten: lof-dædum sceal in mægða gehwære man geþeón. Him þâ Scyld gewât tô gescäp-hwîle fela-hrôr fêran on freán wære; hi hyne þâ ätbæron tô brimes faroðe. swæse gesîðas, swâ he selfa bäd, þenden wordum weóld wine Scyldinga, leóf land-fruma lange âhte. Þær ät hýðe stôd hringed-stefna, îsig and ûtfûs, äðelinges fär; â-lêdon þâ leófne þeóden, beága bryttan on bearm scipes, mærne be mäste. Þær wäs mâdma fela, of feor-wegum frätwa gelæded: ne hýrde ic cymlîcor ceól gegyrwan hilde-wæpnum and heaðo-wædum, billum and byrnum; him on bearme läg mâdma mänigo, þâ him mid scoldon on flôdes æht feor gewîtan. Nalas hi hine lässan lâcum teódan, þeód-gestreónum, þonne þâ dydon, þe hine ät frumsceafte forð onsendon ænne ofer ýðe umbor wesende: þâ gyt hie him âsetton segen gyldenne heáh ofer heáfod, lêton holm beran, geâfon on gâr-secg: him wäs geômor sefa, murnende môd. Men ne cunnon secgan tô soðe sele-rædende, häleð under heofenum, hwâ þäm hläste onfêng. II. THE HALL HEOROT. Þâ wäs on burgum Beówulf Scyldinga, leóf leód-cyning, longe þrage folcum gefræge (fäder ellor hwearf, aldor of earde), ôð þät him eft onwôc heáh Healfdene; heóld þenden lifde, gamol and gûð-reów, gläde Scyldingas. Þäm feówer bearn forð-gerîmed in worold wôcun, weoroda ræswan, Heorogâr and Hrôðgâr and Hâlga til; hýrde ic, þat Elan cwên Ongenþeówes wäs Heaðoscilfinges heals-gebedde. Þâ wäs Hrôðgâre here-spêd gyfen, wîges weorð-mynd, þät him his wine-mâgas georne hýrdon, ôð þät seó geogoð geweôx, mago-driht micel. Him on môd bearn, þät heal-reced hâtan wolde, medo-ärn micel men gewyrcean, þone yldo bearn æfre gefrunon, and þær on innan eall gedælan geongum and ealdum, swylc him god sealde, bûton folc-scare and feorum gumena. Þâ ic wîde gefrägn weorc gebannan manigre mægðe geond þisne middan-geard, folc-stede frätwan. Him on fyrste gelomp ädre mid yldum, þät hit wearð eal gearo, heal-ärna mæst; scôp him Heort naman, se þe his wordes geweald wîde häfde. He beót ne âlêh, beágas dælde, sinc ät symle. Sele hlifade heáh and horn-geáp: heaðo-wylma bâd, lâðan lîges; ne wäs hit lenge þâ gen þät se ecg-hete âðum-swerian äfter wäl-nîðe wäcnan scolde. Þâ se ellen-gæst earfoðlîce þrage geþolode, se þe in þýstrum bâd, þät he dôgora gehwâm dreám gehýrde hlûdne in healle; þær wäs hearpan swêg, swutol sang scôpes. Sägde se þe cûðe frum-sceaft fira feorran reccan, cwäð þät se älmihtiga eorðan worhte, wlite-beorhtne wang, swâ wäter bebûgeð, gesette sige-hrêðig sunnan and mônan leóman tô leóhte land-bûendum, and gefrätwade foldan sceátas leomum and leáfum; lîf eác gesceôp cynna gehwylcum, þâra þe cwice hwyrfað. Swâ þâ driht-guman dreámum lifdon eádiglîce, ôð þät ân ongan fyrene fremman, feónd on helle: wäs se grimma gäst Grendel hâten, mære mearc-stapa, se þe môras heóld, fen and fästen; fîfel-cynnes eard won-sælig wer weardode hwîle, siððan him scyppend forscrifen häfde. In Caines cynne þone cwealm gewräc, êce drihten, þäs þe he Abel slôg; ne gefeah he þære fæhðe, ac he hine feor forwräc, metod for þý mâne man-cynne fram. Þanon untydras ealle onwôcon, eotenas and ylfe and orcnêas, swylce gigantas, þâ wið gode wunnon lange þrage; he him þäs leán forgeald. III. GRENDEL'S VISITS. Gewât þâ neósian, syððan niht becom, heán hûses, hû hit Hring-Dene äfter beór-þege gebûn häfdon. Fand þâ þær inne äðelinga gedriht swefan äfter symble; sorge ne cûðon, won-sceaft wera. Wiht unhælo grim and grædig gearo sôna wäs, reóc and rêðe, and on räste genam þritig þegna: þanon eft gewât hûðe hrêmig tô hâm faran, mid þære wäl-fylle wîca neósan. Þâ wäs on uhtan mid ær-däge Grendles gûð-cräft gumum undyrne: þâ wäs äfter wiste wôp up âhafen, micel morgen-swêg. Mære þeóden, äðeling ær-gôd, unblîðe sät, þolode þrýð-swýð, þegn-sorge dreáh, syððan hie þäs lâðan lâst sceáwedon, wergan gâstes; wäs þät gewin tô strang, lâð and longsum. Näs hit lengra fyrst, ac ymb âne niht eft gefremede morð-beala mâre and nô mearn fore fæhðe and fyrene; wäs tô fäst on þâm. Þâ wäs eáð-fynde, þe him elles hwær gerûmlîcor räste sôhte, bed äfter bûrum, þâ him gebeácnod wäs, gesägd sôðlîce sweotolan tâcne heal-þegnes hete; heóld hine syððan fyr and fästor, se þäm feónde ätwand. Swâ rîxode and wið rihte wan âna wið eallum, ôð þät îdel stôd hûsa sêlest. Wäs seó hwîl micel: twelf wintra tîd torn geþolode wine Scyldinga, weána gehwelcne, sîdra sorga; forþam syððan wearð ylda bearnum undyrne cûð, gyddum geômore, þätte Grendel wan, hwîle wið Hrôðgâr;-- hete-nîðas wäg, fyrene and fæhðe fela missera, singale säce, sibbe ne wolde wið manna hwone mägenes Deniga feorh-bealo feorran, feó þingian, ne þær nænig witena wênan þorfte beorhtre bôte tô banan folmum; atol äglæca êhtende wäs, deorc deáð-scûa duguðe and geogoðe seomade and syrede. Sin-nihte heóld mistige môras; men ne cunnon, hwyder hel-rûnan hwyrftum scrîðað. Swâ fela fyrena feónd man-cynnes, atol ân-gengea, oft gefremede heardra hýnða; Heorot eardode, sinc-fâge sel sweartum nihtum (nô he þone gif-stôl grêtan môste, mâððum for metode, ne his myne wisse); þät wäs wræc micel wine Scyldinga, môdes brecða. Monig-oft gesät rîce tô rûne; ræd eahtedon, hwät swîð-ferhðum sêlest wære wið fær-gryrum tô gefremmanne. Hwîlum hie gehêton ät härg-trafum wig-weorðunga, wordum bædon, þät him gâst-bona geóce gefremede wið þeód-þreáum. Swylc wäs þeáw hyra, hæðenra hyht; helle gemundon in môd-sefan, metod hie ne cûðon, dæda dêmend, ne wiston hie drihten god, ne hie hûru heofena helm hêrian ne cûðon, wuldres waldend. Wâ bið þäm þe sceal þurh slîðne nîð sâwle bescûfan in fýres fäðm, frôfre ne wênan, wihte gewendan; wel bið þäm þe môt äfter deáð-däge drihten sêcean and tô fäder fäðmum freoðo wilnian. IV. HYGELAC'S THANE. Swâ þâ mæl-ceare maga Healfdenes singala seáð; ne mihte snotor häleð weán onwendan: wäs þät gewin tô swýð, lâð and longsum, þe on þâ leóde becom, nýd-wracu nîð-grim, niht-bealwa mæst. Þät fram hâm gefrägn Higelâces þegn, gôd mid Geátum, Grendles dæda: se wäs mon-cynnes mägenes strengest on þäm däge þysses lîfes, äðele and eácen. Hêt him ýð-lidan gôdne gegyrwan; cwäð he gûð-cyning ofer swan-râde sêcean wolde, mærne þeóden, þâ him wäs manna þearf. Þone sîð-fät him snotere ceorlas lyt-hwôn lôgon, þeáh he him leóf wære; hwetton higerôfne, hæl sceáwedon. Häfde se gôda Geáta leóda cempan gecorone, þâra þe he cênoste findan mihte; fîftena sum sund-wudu sôhte; secg wîsade, lagu-cräftig mon, land-gemyrcu. Fyrst forð gewât: flota wäs on ýðum, bât under beorge. Beornas gearwe on stefn stigon; streámas wundon sund wið sande; secgas bæron on bearm nacan beorhte frätwe, gûð-searo geatolîc; guman ût scufon, weras on wil-sîð wudu bundenne. Gewât þâ ofer wæg-holm winde gefýsed flota fâmig-heals fugle gelîcost, ôð þät ymb ân-tîd ôðres dôgores wunden-stefna gewaden häfde, þät þâ lîðende land gesâwon, brim-clifu blîcan, beorgas steápe, sîde sæ-nässas: þâ wäs sund liden, eoletes ät ende. Þanon up hraðe Wedera leóde on wang stigon, sæ-wudu sældon (syrcan hrysedon, gûð-gewædo); gode þancedon, þäs þe him ýð-lâde eáðe wurdon. Þâ of wealle geseah weard Scildinga, se þe holm-clifu healdan scolde, beran ofer bolcan beorhte randas, fyrd-searu fûslîcu; hine fyrwyt bräc môd-gehygdum, hwät þâ men wæron. Gewât him þâ tô waroðe wicge rîdan þegn Hrôðgâres, þrymmum cwehte mägen-wudu mundum, meðel-wordum frägn: "Hwät syndon ge searo-häbbendra "byrnum werede, þe þus brontne ceól "ofer lagu-stræte lædan cwômon, "hider ofer holmas helmas bæron? "Ic wäs ende-sæta, æg-wearde heóld, "þät on land Dena lâðra nænig "mid scip-herge sceððan ne meahte. "Nô her cûðlîcor cuman ongunnon "lind-häbbende; ne ge leáfnes-word "gûð-fremmendra gearwe ne wisson, "mâga gemêdu. Næfre ic mâran geseah "eorla ofer eorðan, þonne is eówer sum, "secg on searwum; nis þät seld-guma "wæpnum geweorðad, näfne him his wlite leóge, "ænlîc an-sýn. Nu ic eówer sceal "frum-cyn witan, ær ge fyr heonan "leáse sceáweras on land Dena "furður fêran. Nu ge feor-bûend, "mere-lîðende, mînne gehýrað "ân-fealdne geþôht: ôfost is sêlest "tô gecýðanne, hwanan eówre cyme syndon." V. THE ERRAND. Him se yldesta andswarode, werodes wîsa, word-hord onleác: "We synt gum-cynnes Geáta leóde "and Higelâces heorð-geneátas. "Wäs mîn fäder folcum gecýðed, "äðele ord-fruma Ecgþeów hâten; "gebâd wintra worn, ær he on weg hwurfe, "gamol of geardum; hine gearwe geman "witena wel-hwylc wîde geond eorðan.-- "We þurh holdne hige hlâford þinne, "sunu Healfdenes, sêcean cwômon, "leód-gebyrgean: wes þu ûs lârena gôd! "Habbað we tô þäm mæran micel ærende "Deniga freán; ne sceal þær dyrne sum "wesan, þäs ic wêne. Þu wâst, gif hit is, "swâ we sôðlice secgan hýrdon, "þät mid Scyldingum sceaða ic nât hwylc, "deógol dæd-hata, deorcum nihtum "eáweð þurh egsan uncûðne nîð, "hýnðu and hrâ-fyl. Ic þäs Hrôðgâr mäg "þurh rûmne sefan ræd gelæran, "hû he frôd and gôd feónd oferswýðeð, "gyf him ed-wendan æfre scolde "bealuwa bisigu, bôt eft cuman "and þâ cear-wylmas côlran wurðað; "oððe â syððan earfoð-þrage, "þreá-nýd þolað, þenden þær wunað "on heáh-stede hûsa sêlest." Weard maðelode, þær on wicge sät ombeht unforht: "Æghwäðres sceal "scearp scyld-wîga gescâd witan, "worda and worca, se þe wel þenceð. "Ic þät gehýre, þät þis is hold weorod "freán Scyldinga. Gewîtað forð beran "wæpen and gewædu, ic eów wîsige: "swylce ic magu-þegnas mîne hâte "wið feónda gehwone flotan eówerne, "niw-tyrwedne nacan on sande "ârum healdan, ôð þät eft byreð "ofer lagu-streámas leófne mannan "wudu wunden-hals tô Weder-mearce. "Gûð-fremmendra swylcum gifeðe bið, "þät þone hilde-ræs hâl gedîgeð." Gewiton him þâ fêran (flota stille bâd, seomode on sâle sîd-fäðmed scyp, on ancre fäst); eofor-lîc scionon ofer hleór-beran gehroden golde fâh and fýr-heard, ferh wearde heóld. Gûðmôde grummon, guman onetton, sigon ätsomne, ôð þät hy säl timbred geatolîc and gold-fâh ongytan mihton; þät wäs fore-mærost fold-bûendum receda under roderum, on þäm se rîca bâd; lixte se leóma ofer landa fela. Him þâ hilde-deór hof môdigra torht getæhte, þät hie him tô mihton gegnum gangan; gûð-beorna sum wicg gewende, word äfter cwäð: "Mæl is me tô fêran; fäder alwalda "mid âr-stafum eówic gehealde "sîða gesunde! ic tô sæ wille, "wið wrâð werod wearde healdan." VI. BEÓWULF'S SPEECH. Stræt wäs stân-fâh, stîg wîsode gumum ätgädere. Gûð-byrne scân heard hond-locen, hring-îren scîr song in searwum, þâ hie tô sele furðum in hyra gryre-geatwum gangan cwômon. Setton sæ-mêðe sîde scyldas, rondas regn-hearde wið þäs recedes weal, bugon þâ tô bence; byrnan hringdon, gûð-searo gumena; gâras stôdon, sæ-manna searo, samod ätgädere, äsc-holt ufan græg: wäs se îren-þreát wæpnum gewurðad. Þâ þær wlonc häleð oret-mecgas äfter äðelum frägn: "Hwanon ferigeað ge fätte scyldas, "græge syrcan and grîm-helmas, "here-sceafta heáp?-- Ic eom Hrôðgâres "âr and ombiht. Ne seah ic el-þeódige "þus manige men môdiglîcran. "Wên' ic þät ge for wlenco, nalles for wräc-sîðum, "ac for hige-þrymmum Hrôðgâr sôhton." Him þâ ellen-rôf andswarode, wlanc Wedera leód word äfter spräc, heard under helme: "We synt Higelâces "beód-geneátas; Beówulf is mîn nama. "Wille ic âsecgan suna Healfdenes, "mærum þeódne mîn ærende, "aldre þînum, gif he ûs geunnan wile, "þät we hine swâ gôdne grêtan môton." Wulfgâr maðelode (þät wäs Wendla leód, wäs his môd-sefa manegum gecýðed, wîg and wîs-dôm): "ic þäs wine Deniga, "freán Scildinga frinan wille, "beága bryttan, swâ þu bêna eart, "þeóden mærne ymb þînne sîð ; "and þe þâ andsware ädre gecýðan, "þe me se gôda âgifan þenceð." Hwearf þâ hrädlîce, þær Hrôðgâr sät, eald and unhâr mid his eorla gedriht; eode ellen-rôf, þät he for eaxlum gestôd Deniga freán, cûðe he duguðe þeáw. Wulfgâr maðelode tô his wine-drihtne: "Her syndon geferede feorran cumene "ofer geofenes begang Geáta leóde: "þone yldestan oret-mecgas "Beówulf nemnað. Hy bênan synt, "þät hie, þeóden mîn, wið þe môton "wordum wrixlan; nô þu him wearne geteóh, "þînra gegn-cwida glädnian, Hrôðgâr! "Hy on wîg-geatwum wyrðe þinceað "eorla geæhtlan; hûru se aldor deáh, "se þæm heaðo-rincum hider wîsade." VII. HROTHGAR'S WELCOME. Hrôðgâr maðelode, helm Scyldinga: "Ic hine cûðe cniht-wesende. "Wäs his eald-fäder Ecgþeó hâten, "þäm tô hâm forgeaf Hrêðel Geáta "ângan dôhtor; is his eafora nu "heard her cumen, sôhte holdne wine. "þonne sägdon þät sæ-lîðende, "þâ þe gif-sceattas Geáta fyredon "þyder tô þance, þät he þrittiges "manna mägen-cräft on his mund-grîpe "heaðo-rôf häbbe. Hine hâlig god "for âr-stafum us onsende, "tô West-Denum, þäs ic wên häbbe, "wið Grendles gryre: ic þäm gôdan sceal "for his môd-þräce mâdmas beódan. "Beó þu on ôfeste, hât hig in gân, "seón sibbe-gedriht samod ätgädere; "gesaga him eác wordum, þät hie sint wil-cuman "Deniga leódum." Þâ wið duru healle Wulfgâr eode, word inne âbeád: "Eów hêt secgan sige-drihten mîn, "aldor Eást-Dena, þät he eówer äðelu can "and ge him syndon ofer sæ-wylmas, "heard-hicgende, hider wil-cuman. "Nu ge môton gangan in eówrum guð-geatawum, "under here-grîman, Hrôðgâr geseón; "lætað hilde-bord her onbidian, "wudu wäl-sceaftas, worda geþinges." Ârâs þâ se rîca, ymb hine rinc manig, þryðlîc þegna heáp; sume þær bidon, heaðo-reáf heóldon, swâ him se hearda bebeád. Snyredon ätsomne, þâ secg wîsode under Heorotes hrôf; hyge-rôf eode, heard under helme, þät he on heoðe gestôd. Beówulf maðelode (on him byrne scân, searo-net seówed smiðes or-þancum): "Wes þu Hrôðgâr hâl! ic eom Higelâces "mæg and mago-þegn; häbbe ic mærða fela "ongunnen on geogoðe. Me wearð Grendles þing "on mînre êðel-tyrf undyrne cûð: "secgað sæ-lîðend, þät þes sele stande, "reced sêlesta, rinca gehwylcum "îdel and unnyt, siððan æfen-leóht "under heofenes hâdor beholen weorðeð. "Þâ me þät gelærdon leóde mîne, "þâ sêlestan, snotere ceorlas, "þeóden Hrôðgâr, þät ic þe sôhte; "forþan hie mägenes cräft mînne cûðon: "selfe ofersâwon, þâ ic of searwum cwom, "fâh from feóndum, þær ic fîfe geband, "ýðde eotena cyn, and on ýðum slôg "niceras nihtes, nearo-þearfe dreáh, "wräc Wedera nîð (weán âhsodon) "forgrand gramum; and nu wið Grendel sceal, "wið þam aglæcan, âna gehegan "þing wið þyrse. Ic þe nu þâ, "brego Beorht-Dena, biddan wille, "eodor Scyldinga, ânre bêne; "þät þu me ne forwyrne, wîgendra hleó, "freó-wine folca, nu ic þus feorran com, "þät ic môte âna and mînra eorla gedryht, "þes hearda heáp, Heorot fælsian. "Häbbe ic eác geâhsod, þät se äglæca "for his won-hýdum wæpna ne rêceð; "ic þät þonne forhicge, swâ me Higelâc sîe, "mîn mon-drihten, môdes blîðe, "þät ic sweord bere oððe sîdne scyld "geolo-rand tô gûðe; ac ic mid grâpe sceal "fôn wið feónde and ymb feorh sacan, "lâð wið lâðum; þær gelýfan sceal "dryhtnes dôme se þe hine deáð nimeð. "Wên' ic þät he wille, gif he wealdan môt, "in þäm gûð-sele Geátena leóde "etan unforhte, swâ he oft dyde "mägen Hrêðmanna. Nâ þu mînne þearft "hafalan hýdan, ac he me habban wile "dreóre fâhne, gif mec deáð nimeð; "byreð blôdig wäl, byrgean þenceð, "eteð ân-genga unmurnlîce, "mearcað môr-hopu: nô þu ymb mînes ne þearft "lîces feorme leng sorgian. "Onsend Higelâce, gif mec hild nime, "beadu-scrûda betst, þät mîne breóst wereð, "hrägla sêlest; þät is Hrêðlan lâf, "Wêlandes geweorc. Gæð â Wyrd swâ hió scel!" VIII. HROTHGAR TELLS OF GRENDEL. Hrôðgâr maðelode, helm Scyldinga: "for were-fyhtum þu, wine mîn Beówulf, "and for âr-stafum ûsic sôhtest. "Geslôh þin fäder fæhðe mæste, "wearð he Heaðolâfe tô hand-bonan "mid Wilfingum; þâ hine Wedera cyn "for here-brôgan habban ne mihte. "Þanon he gesôhte Sûð-Dena folc "ofer ýða gewealc, Âr-Scyldinga; "þâ ic furðum weóld folce Deninga, "and on geogoðe heóld gimme-rîce "hord-burh häleða: þâ wäs Heregâr deád, "mîn yldra mæg unlifigende, "bearn Healfdenes. Se wäs betera þonne ic! "Siððan þâ fæhðe feó þingode; "sende ic Wylfingum ofer wäteres hrycg "ealde mâdmas: he me âðas swôr. "Sorh is me tô secganne on sefan mînum "gumena ængum, hwät me Grendel hafað "hýnðo on Heorote mid his hete-þancum, "fær-nîða gefremed. Is mîn flet-werod, "wîg-heáp gewanod; hie Wyrd forsweóp "on Grendles gryre. God eáðe mäg "þone dol-scaðan dæda getwæfan! "Ful oft gebeótedon beóre druncne "ofer ealo-wæge oret-mecgas, "þät hie in beór-sele bîdan woldon "Grendles gûðe mid gryrum ecga. "Þonne wäs þeós medo-heal on morgen-tîd, "driht-sele dreór-fâh, þonne däg lixte, "eal benc-þelu blôde bestýmed, "heall heoru-dreóre: âhte ic holdra þý läs, "deórre duguðe, þe þâ deáð fornam. "Site nu tô symle and onsæl meoto, "sige-hrêð secgum, swâ þîn sefa hwette!" Þâ wäs Geát-mäcgum geador ätsomne on beór-sele benc gerýmed; þær swîð-ferhðe sittan eodon þryðum dealle. Þegn nytte beheóld, se þe on handa bär hroden ealo-wæge, scencte scîr wered. Scôp hwîlum sang hâdor on Heorote; þær wäs häleða dreám, duguð unlytel Dena and Wedera. IX. HUNFERTH OBJECTS TO BEÓWULF. Ûnferð maðelode, Ecglâfes bearn, þe ät fôtum sät freán Scyldinga; onband beadu-rûne (wäs him Beówulfes sîð, môdges mere-faran, micel äf-þunca, forþon þe he ne ûðe, þät ænig ôðer man æfre mærða þon mâ middan-geardes gehêdde under heofenum þonne he sylfa): "Eart þu se Beówulf, se þe wið Brecan wunne, "on sîdne sæ ymb sund flite, "þær git for wlence wada cunnedon "and for dol-gilpe on deóp wäter "aldrum nêðdon? Ne inc ænig mon, "ne leóf ne lâð, beleán mihte "sorh-fullne sîð; þâ git on sund reón, "þær git eágor-streám earmum þehton, "mæton mere-stræta, mundum brugdon, "glidon ofer gâr-secg; geofon ýðum weól, "wintres wylme. Git on wäteres æht "seofon niht swuncon; he þe ät sunde oferflât, "häfde mâre mägen. Þâ hine on morgen-tîd "on Heaðo-ræmas holm up ätbär, "þonon he gesôhte swæsne êðel "leóf his leódum lond Brondinga, "freoðo-burh fägere, þær he folc âhte, "burg and beágas. Beót eal wið þe "sunu Beánstânes sôðe gelæste. "Þonne wêne ic tô þe wyrsan geþinges, "þeáh þu heaðo-ræsa gehwær dohte, "grimre gûðe, gif þu Grendles dearst "niht-longne fyrst neán bîdan!" Beówulf maðelode, bearn Ecgþeówes: "Hwät þu worn fela, wine mîn Ûnferð, "beóre druncen ymb Brecan spræce, "sägdest from his sîðe! Sôð ic talige, "þät ic mere-strengo mâran âhte, "earfeðo on ýðum, þonne ænig ôðer man. "Wit þät gecwædon cniht-wesende "and gebeótedon (wæron begen þâ git "on geogoð-feore) þät wit on gâr-secg ût "aldrum nêðdon; and þät geäfndon swâ. "Häfdon swurd nacod, þâ wit on sund reón, "heard on handa, wit unc wið hron-fixas "werian þôhton. Nô he wiht fram me "flôd-ýðum feor fleótan meahte, "hraðor on holme, nô ic fram him wolde. "Þâ wit ätsomne on sæ wæron "fîf nihta fyrst, ôð þät unc flôd tôdrâf, "wado weallende, wedera cealdost, "nîpende niht and norðan wind "heaðo-grim andhwearf; hreó wæron ýða, "Wäs mere-fixa môd onhrêred: "þær me wið lâðum lîc-syrce mîn, "heard hond-locen, helpe gefremede; "beado-hrägl broden on breóstum läg, "golde gegyrwed. Me tô grunde teáh "fâh feónd-scaða, fäste häfde "grim on grâpe: hwäðre me gyfeðe wearð, "þät ic aglæcan orde geræhte, "hilde-bille; heaðo-ræs fornam "mihtig mere-deór þurh mîne hand. X. BEÓWULF'S CONTEST WITH BRECA.--THE FEAST. "Swâ mec gelôme lâð-geteónan "þreátedon þearle. Ic him þênode "deóran sweorde, swâ hit gedêfe wäs; "näs hie þære fylle gefeán häfdon, "mân-fordædlan, þät hie me þêgon, "symbel ymb-sæton sæ-grunde neáh, "ac on mergenne mêcum wunde "be ýð-lâfe uppe lægon, "sweordum âswefede, þät syððan nâ "ymb brontne ford brim-lîðende "lâde ne letton. Leóht eástan com, "beorht beácen godes; brimu swaðredon, "þät ic sæ-nässas geseón mihte, "windige weallas. Wyrd oft nereð "unfægne eorl, ðonne his ellen deáh! "Hwäðere me gesælde, þät ic mid sweorde ofslôh "niceras nigene. Nô ic on niht gefrägn "under heofones hwealf heardran feohtan, "ne on êg-streámum earmran mannan; "hwäðere ic fâra feng feore gedîgde, "siðes wêrig. Þâ mec sæ ôðbär, "flôd äfter faroðe, on Finna land, "wadu weallendu. Nô ic wiht fram þe "swylcra searo-nîða secgan hýrde, "billa brôgan: Breca næfre git "ät heaðo-lâce, ne gehwäðer incer "swâ deórlîce dæd gefremede "fâgum sweordum . . . . . . . ". . . . . . . nô ic þäs gylpe; "þeáh þu þînum brôðrum tô banan wurde, "heáfod-mægum; þäs þu in helle scealt "werhðo dreógan, þeáh þîn wit duge, "Secge ic þe tô sôðe, sunu Ecglâfes, "þät næfre Grendel swâ fela gryra gefremede, "atol äglæca ealdre þînum, "hýnðo on Heorote, gif þîn hige wære, "sefa swâ searo-grim, swâ þu self talast. "Ac he hafað onfunden, þät he þâ fæhðe ne þearf, "atole ecg-þräce eówer leóde "swîðe onsittan, Sige-Scyldinga; "nymeð nýd-bâde, nænegum ârað "leóde Deniga, ac he on lust wîgeð, "swefeð ond sendeð, secce ne wêneð "tô Gâr-Denum. Ac him Geáta sceal "eafoð and ellen ungeâra nu "gûðe gebeódan. Gæð eft se þe môt "tô medo môdig, siððan morgen-leóht "ofer ylda bearn ôðres dôgores, "sunne swegl-wered sûðan scîneð!" Þâ wäs on sâlum sinces brytta gamol-feax and gûð-rôf, geóce gelýfde brego Beorht-Dena; gehýrde on Beówulfe folces hyrde fäst-rædne geþôht. Þær wäs häleða hleahtor; hlyn swynsode, word wæron wynsume. Eode Wealhþeów forð, cwên Hrôðgâres, cynna gemyndig, grêtte gold-hroden guman on healle, and þâ freólîc wîf ful gesealde ærest Eást-Dena êðel-wearde, bäd hine blîðne ät þære beór-þege, leódum leófne; he on lust geþeah symbel and sele-ful, sige-rôf kyning. Ymb-eode þâ ides Helminga duguðe and geogoðe dæl æghwylcne; sinc-fato sealde, ôð þät sæl âlamp, þät hió Beówulfe, beág-hroden cwên, môde geþungen, medo-ful ätbär; grêtte Geáta leód, gode þancode wîs-fäst wordum, þäs þe hire se willa gelamp, þät heó on ænigne eorl gelýfde fyrena frôfre. He þät ful geþeah, wäl-reów wîga ät Wealhþeón, and þâ gyddode gûðe gefýsed, Beówulf maðelode, bearn Ecgþeówes: "Ic þät hogode, þâ ic on holm gestâh, "sæ-bât gesät mid mînra secga gedriht, "þät ic ânunga eówra leóda "willan geworhte, oððe on wäl crunge, "feónd-grâpum fäst. Ic gefremman sceal "eorlîc ellen, oððe ende-däg "on þisse meodu-healle mînne gebîdan." Þam wîfe þâ word wel lîcodon, gilp-cwide Geátes; eode gold-hroden freólîcu folc-cwên tô hire freán sittan. Þâ wäs eft swâ ær inne on healle þryð-word sprecen, þeód on sælum, sige-folca swêg, ôð þät semninga sunu Healfdenes sêcean wolde æfen-räste; wiste ät þäm ahlæcan tô þäm heáh-sele hilde geþinged, siððan hie sunnan leóht geseón ne meahton, oððe nîpende niht ofer ealle, scadu-helma gesceapu scrîðan cwôman, wan under wolcnum. Werod eall ârâs. Grêtte þâ giddum guma ôðerne, Hrôðgâr Beówulf, and him hæl âbeád, wîn-ärnes geweald and þät word âcwäð: "Næfre ic ænegum men ær âlýfde, "siððan ic hond and rond hebban mihte, "þryð-ärn Dena bûton þe nu þâ. "Hafa nu and geheald hûsa sêlest; "gemyne mærðo, mägen-ellen cýð, "waca wið wrâðum! Ne bið þe wilna gâd, "gif þu þät ellen-weorc aldre gedîgest." XI. THE WATCH FOR GRENDEL. Þâ him Hrôðgâr gewât mid his häleða gedryht, eodur Scyldinga ût of healle; wolde wîg-fruma Wealhþeó sêcan, cwên tô gebeddan Häfde kyninga wuldor Grendle tô-geánes, swâ guman gefrungon, sele-weard âseted, sundor-nytte beheóld ymb aldor Dena, eoton weard âbeád; hûru Geáta leód georne trûwode môdgan mägnes, metodes hyldo. Þâ he him of dyde îsern-byrnan, helm of hafelan, sealde his hyrsted sweord, îrena cyst ombiht-þegne, and gehealdan hêt hilde-geatwe. Gespräc þâ se gôda gylp-worda sum Beówulf Geáta, ær he on bed stige: "Nô ic me an here-wæsmum hnâgran talige "gûð-geweorca, þonne Grendel hine; "forþan ic hine sweorde swebban nelle, "aldre beneótan, þeáh ic eal mæge. "Nât he þâra gôda, þät he me on-geán sleá, "rand geheáwe, þeáh þe he rôf sîe "nîð-geweorca; ac wit on niht sculon "secge ofersittan, gif he gesêcean dear "wîg ofer wæpen, and siððan witig god "on swâ hwäðere hond hâlig dryhten "mærðo dême, swâ him gemet þince." Hylde hine þâ heaðo-deór, hleór-bolster onfêng eorles andwlitan; and hine ymb monig snellîc sæ-rinc sele-reste gebeáh. Nænig heora þôhte þät he þanon scolde eft eard-lufan æfre gesêcean, folc oððe freó-burh, þær he âfêded wäs, ac hie häfdon gefrunen, þät hie ær tô fela micles in þäm wîn-sele wäl-deáð fornam, Denigea leóde. Ac him dryhten forgeaf wîg-spêda gewiofu, Wedera leódum frôfor and fultum, þät hie feónd heora þurh ânes cräft ealle ofercômon, selfes mihtum: sôð is gecýðed, þät mihtig god manna cynnes weóld wîde-ferhð. Com on wanre niht scrîðan sceadu-genga. Sceótend swæfon, þâ þät horn-reced healdan scoldon, ealle bûton ânum. Þät wäs yldum cûð, þät hie ne môste, þâ metod nolde, se syn-scaða under sceadu bregdan; ac he wäccende wrâðum on andan bâd bolgen-môd beadwa geþinges. XII. GRENDEL'S RAID. Þâ com of môre under mist-hleoðum Grendel gongan, godes yrre bär. Mynte se mân-scaða manna cynnes sumne besyrwan in sele þam heán; wôd under wolcnum, tô þäs þe he wîn-reced, gold-sele gumena, gearwost wisse fättum fâhne. Ne wäs þät forma sîð, þät he Hrôðgâres hâm gesôhte: næfre he on aldor-dagum ær ne siððan heardran häle, heal-þegnas fand! Com þâ tô recede rinc sîðian dreámum bedæled. Duru sôna onarn fýr-bendum fäst, syððan he hire folmum hrân; onbräd þâ bealo-hydig, þâ he âbolgen wäs, recedes mûðan. Raðe äfter þon on fâgne flôr feónd treddode, eode yrre-môd; him of eágum stôd lîge gelîcost leóht unfäger. Geseah he in recede rinca manige, swefan sibbe-gedriht samod ätgädere, mago-rinca heáp: þâ his môd âhlôg, mynte þät he gedælde, ær þon däg cwôme, atol aglæca, ânra gehwylces lîf wið lîce, þâ him âlumpen wäs wist-fylle wên. Ne wäs þät wyrd þâ gen, þät he mâ môste manna cynnes þicgean ofer þâ niht. Þrýð-swýð beheóld mæg Higelâces, hû se mân-scaða under fær-gripum gefaran wolde. Ne þät se aglæca yldan þôhte, ac he gefêng hraðe forman siðe slæpendne rinc, slât unwearnum, bât bân-locan, blôd êdrum dranc, syn-snædum swealh: sôna häfde unlyfigendes eal gefeormod fêt and folma. Forð neár ätstôp, nam þâ mid handa hige-þihtigne rinc on räste; ræhte ongeán feónd mid folme, he onfêng hraðe inwit-þancum and wið earm gesät. Sôna þät onfunde fyrena hyrde, þät he ne mêtte middan-geardes eorðan sceáta on elran men mund-gripe mâran: he on môde wearð forht on ferhðe, nô þý ær fram meahte; hyge wäs him hin-fûs, wolde on heolster fleón, sêcan deófla gedräg: ne wäs his drohtoð þær, swylce he on ealder-dagum ær gemêtte. Gemunde þâ se gôda mæg Higelâces æfen-spræce, up-lang âstôd and him fäste wiðfêng. Fingras burston; eoten wäs ût-weard, eorl furður stôp. Mynte se mæra, þær he meahte swâ, wîdre gewindan and on weg þanon fleón on fen-hopu; wiste his fingra geweald on grames grâpum. Þät wäs geócor sîð, þät se hearm-scaða tô Heorute âteáh: dryht-sele dynede, Denum eallum wearð, ceaster-bûendum, cênra gehwylcum, eorlum ealu-scerwen. Yrre wæron begen, rêðe rên-weardas. Reced hlynsode; þâ wäs wundor micel, þät se wîn-sele wiðhäfde heaðo-deórum, þät he on hrusan ne feól, fäger fold-bold; ac he þäs fäste wäs innan and ûtan îren-bendum searo-þoncum besmiðod. Þær fram sylle âbeág medu-benc monig mîne gefræge, golde geregnad, þær þâ graman wunnon; þäs ne wêndon ær witan Scyldinga, þät hit â mid gemete manna ænig betlîc and bân-fâg tôbrecan meahte, listum tôlûcan, nymðe lîges fäðm swulge on swaðule. Swêg up âstâg niwe geneahhe; Norð-Denum stôd atelîc egesa ânra gehwylcum þâra þe of wealle wôp gehýrdon, gryre-leóð galan godes andsacan, sige-leásne sang, sâr wânigean helle häftan. Heóld hine tô fäste se þe manna wäs mägene strengest on þäm däge þysses lîfes. XIII. BEÓWULF TEARS OFF GRENDEL'S ARM. Nolde eorla hleó ænige þinga þone cwealm-cuman cwicne forlætan, ne his lîf-dagas leóda ænigum nytte tealde. Þær genehost brägd eorl Beówulfes ealde lâfe, wolde freá-drihtnes feorh ealgian mæres þeódnes, þær hie meahton swâ; hie þät ne wiston, þâ hie gewin drugon, heard-hicgende hilde-mecgas, and on healfa gehwone heáwan þôhton, sâwle sêcan, þät þone syn-scaðan ænig ofer eorðan îrenna cyst, gûð-billa nân grêtan nolde; ac he sige-wæpnum forsworen häfde, ecga gehwylcre. Scolde his aldor-gedâl on þäm däge þysses lîfes earmlîc wurðan and se ellor-gâst on feónda geweald feor sîðian. Þâ þät onfunde se þe fela æror môdes myrðe manna cynne fyrene gefremede (he wäs fâg wið god) þät him se lîc-homa læstan nolde, ac hine se môdega mæg Hygelâces häfde be honda; wäs gehwäðer ôðrum lifigende lâð. Lîc-sâr gebâd atol äglæca, him on eaxle wearð syn-dolh sweotol, seonowe onsprungon burston bân-locan. Beówulfe wearð gûð-hrêð gyfeðe; scolde Grendel þonan feorh-seóc fleón under fen-hleoðu, sêcean wyn-leás wîc; wiste þê geornor, þät his aldres wäs ende gegongen, dôgera däg-rîm. Denum eallum wearð äfter þam wäl-ræse willa gelumpen. Häfde þâ gefælsod, se þe ær feorran com, snotor and swýð-ferhð sele Hrôðgâres, genered wið nîðe. Niht-weorce gefeh, ellen-mærðum; häfde Eást-Denum Geát-mecga leód gilp gelæsted, swylce oncýððe ealle gebêtte, inwid-sorge, þe hie ær drugon and for þreá-nýdum þolian scoldon, torn unlytel. Þät wäs tâcen sweotol, syððan hilde-deór hond âlegde, earm and eaxle (þær wäs eal geador Grendles grâpe) under geápne hrôf. XIV. THE JOY AT HEOROT. Þâ wäs on morgen mîne gefræge ymb þâ gif-healle gûð-rinc monig: fêrdon folc-togan feorran and neán geond wîd-wegas wundor sceáwian, lâðes lâstas. Nô his lîf-gedâl sârlîc þûhte secga ænegum, þâra þe tîr-leáses trode sceáwode, hû he wêrig-môd on weg þanon, nîða ofercumen, on nicera mere fæge and geflýmed feorh-lâstas bär. Þær wäs on blôde brim weallende, atol ýða geswing eal gemenged hâtan heolfre, heoro-dreóre weól; deáð-fæge deóg, siððan dreáma leás in fen-freoðo feorh âlegde hæðene sâwle, þær him hel onfêng. Þanon eft gewiton eald-gesîðas, swylce geong manig of gomen-wâðe, fram mere môdge, mearum rîdan, beornas on blancum. Þær wäs Beówulfes mærðo mæned; monig oft gecwäð, þätte sûð ne norð be sæm tweonum ofer eormen-grund ôðer nænig under swegles begong sêlra nære rond-häbbendra, rîces wyrðra. Ne hie hûru wine-drihten wiht ne lôgon, glädne Hrôðgâr, ac þät wäs gôd cyning. Hwîlum heaðo-rôfe hleápan lêton, on geflît faran fealwe mearas, þær him fold-wegas fägere þûhton, cystum cûðe; hwîlum cyninges þegn, guma gilp-hläden gidda gemyndig, se þe eal-fela eald-gesegena worn gemunde, word ôðer fand sôðe gebunden: secg eft ongan sîð Beówulfes snyttrum styrian and on spêd wrecan spel gerâde, wordum wrixlan, wel-hwylc gecwäð, þät he fram Sigemunde secgan hýrde, ellen-dædum, uncûðes fela, Wälsinges gewin, wîde sîðas, þâra þe gumena bearn gearwe ne wiston, fæhðe and fyrene, bûton Fitela mid hine, þonne he swylces hwät secgan wolde eám his nefan, swâ hie â wæron ät nîða gehwâm nýd-gesteallan: häfdon eal-fela eotena cynnes sweordum gesæged. Sigemunde gesprong äfter deáð-däge dôm unlýtel, syððan wîges heard wyrm âcwealde, hordes hyrde; he under hârne stân, äðelinges bearn, âna genêðde frêcne dæde; ne wäs him Fitela mid. Hwäðre him gesælde, þät þät swurd þurhwôd wrätlîcne wyrm, þät hit on wealle ätstôd, dryhtlîc îren; draca morðre swealt. Häfde aglæca elne gegongen, þät he beáh-hordes brûcan môste selfes dôme: sæ-bât gehlôd, bär on bearm scipes beorhte frätwa, Wälses eafera; wyrm hât gemealt. Se wäs wreccena wîde mærost ofer wer-þeóde, wîgendra hleó ellen-dædum: he þäs âron þâh. Siððan Heremôdes hild sweðrode eafoð and ellen. He mid eotenum wearð on feónda geweald forð forlâcen, snûde forsended. Hine sorh-wylmas lemede tô lange, he his leódum wearð, eallum äðelingum tô aldor-ceare; swylce oft bemearn ærran mælum swîð-ferhðes sîð snotor ceorl monig, se þe him bealwa tô bôte gelýfde, þät þät þeódnes bearn geþeón scolde, fäder-äðelum onfôn, folc gehealdan, hord and hleó-burh, häleða rîce, êðel Scyldinga. He þær eallum wearð, mæg Higelâces manna cynne, freóndum gefägra; hine fyren onwôd. Hwîlum flîtende fealwe stræte mearum mæton. Þâ wäs morgen-leóht scofen and scynded. Eode scealc monig swîð-hicgende tô sele þam heán, searo-wundor seón, swylce self cyning, of brýd-bûre beáh-horda weard, tryddode tîr-fäst getrume micle, cystum gecýðed, and his cwên mid him medo-stîg gemät mägða hôse. XV. HROTHGAR'S GRATULATION. Hrôðgâr maðelode (he tô healle geóng, stôd on stapole, geseah steápne hrôf golde fâhne and Grendles hond): "þisse ansýne al-wealdan þanc "lungre gelimpe! Fela ic lâðes gebâd, "grynna ät Grendle: â mäg god wyrcan "wunder äfter wundre, wuldres hyrde! "Þät wäs ungeâra, þät ic ænigra me "weána ne wênde tô wîdan feore "bôte gebîdan þonne blôde fâh "hûsa sêlest heoro-dreórig stôd; "weá wîd-scofen witena gehwylcne "þâra þe ne wêndon, þät hie wîde-ferhð "leóda land-geweorc lâðum beweredon "scuccum and scinnum. Nu scealc hafað "þurh drihtnes miht dæd gefremede, "þe we ealle ær ne meahton "snyttrum besyrwan. Hwät! þät secgan mäg "efne swâ hwylc mägða, swâ þone magan cende "äfter gum-cynnum, gyf heó gyt lyfað, "þät hyre eald-metod êste wære "bearn-gebyrdo. Nu ic Beówulf "þec, secg betsta, me for sunu wylle "freógan on ferhðe; heald forð tela "niwe sibbe. Ne bið þe nænigra gâd "worolde wilna, þe ic geweald häbbe. "Ful-oft ic for lässan leán teohhode "hord-weorðunge hnâhran rince, "sæmran ät säcce. Þu þe self hafast "dædum gefremed, þät þîn dôm lyfað "âwâ tô aldre. Alwalda þec "gôde forgylde, swâ he nu gyt dyde!" Beówulf maðelode, bearn Ecgþeówes: "We þät ellen-weorc êstum miclum, "feohtan fremedon, frêcne genêðdon "eafoð uncûðes; ûðe ic swîðor, "þät þu hinc selfne geseón môste, "feónd on frätewum fyl-wêrigne! "Ic hine hrädlîce heardan clammum "on wäl-bedde wrîðan þôhte, "þät he for mund-gripe mînum scolde "licgean lîf-bysig, bûtan his lîc swice; "ic hine ne mihte, þâ metod nolde, "ganges getwæman, nô ic him þäs georne ätfealh, "feorh-genîðlan; wäs tô fore-mihtig "feónd on fêðe. Hwäðere he his folme forlêt "tô lîf-wraðe lâst weardian, "earm and eaxle; nô þær ænige swâ þeáh "feá-sceaft guma frôfre gebohte: "nô þý leng leofað lâð-geteóna "synnum geswenced, ac hyne sâr hafað "in nýd-gripe nearwe befongen, "balwon bendum: þær âbîdan sceal "maga mâne fâh miclan dômes, "hû him scîr metod scrîfan wille." Þâ wäs swîgra secg, sunu Ecglâfes, on gylp-spræce gûð-geweorca, siððan äðelingas eorles cräfte ofer heáhne hrôf hand sceáwedon, feóndes fingras, foran æghwylc; wäs stêde nägla gehwylc, stýle gelîcost, hæðenes hand-sporu hilde-rinces egle unheóru; æg-hwylc gecwäð, þät him heardra nân hrînan wolde îren ær-gôd, þät þäs ahlæcan blôdge beadu-folme onberan wolde. XVI. THE BANQUET AND THE GIFTS. Þâ wäs hâten hreðe Heort innan-weard folmum gefrätwod: fela þæra wäs wera and wîfa, þe þät wîn-reced, gest-sele gyredon. Gold-fâg scinon web äfter wagum, wundor-sióna fela secga gehwylcum þâra þe on swylc starað Wäs þät beorhte bold tôbrocen swîðe eal inne-weard îren-bendum fäst, heorras tôhlidene; hrôf âna genäs ealles ansund, þâ se aglæca fyren-dædum fâg on fleám gewand, aldres or-wêna. Nô þät ýðe byð tô befleónne (fremme se þe wille!) ac gesacan sceal sâwl-berendra nýde genýdde niðða bearna grund-bûendra gearwe stôwe, þær his lîc-homa leger-bedde fäst swefeð äfter symle. Þâ wäs sæl and mæl, þät tô healle gang Healfdenes sunu; wolde self cyning symbel þicgan. Ne gefrägen ic þâ mægðe mâran weorode ymb hyra sinc-gyfan sêl gebæran. Bugon þâ tô bence blæd-âgende, fylle gefægon. Fägere geþægon medo-ful manig mâgas + þâra swîð-hicgende on sele þam heán, Hrôðgâr and Hrôðulf. Heorot innan wäs freóndum âfylled; nalles fâcen-stafas Þeód-Scyldingas þenden fremedon. Forgeaf þâ Beówulfe bearn Healfdenes segen gyldenne sigores tô leáne, hroden hilte-cumbor, helm and byrnan; mære mâððum-sweord manige gesâwon beforan beorn beran. Beówulf geþah ful on flette; nô he þære feoh-gyfte for sceótendum scamigan þorfte, ne gefrägn ic freóndlîcor feówer mâdmas golde gegyrede gum-manna fela in ealo-bence ôðrum gesellan. Ymb þäs helmes hrôf heáfod-beorge wîrum bewunden walan ûtan heóld, þät him fêla lâfe frêcne ne meahton scûr-heard sceððan, þonne scyld-freca ongeán gramum gangan scolde. Hêht þâ eorla hleó eahta mearas, fäted-hleóre, on flet teón in under eoderas; þâra ânum stôd sadol searwum fâh since gewurðad, þät wäs hilde-setl heáh-cyninges, þonne sweorda gelâc sunu Healfdenes efnan wolde; næfre on ôre läg wîd-cûðes wîg, þonne walu feóllon. And þâ Beówulfe bega gehwäðres eodor Ingwina onweald geteáh, wicga and wæpna; hêt hine wel brûcan. Swâ manlîce mære þeóden, hord-weard häleða heaðo-ræsas geald mearum and mâdmum, swâ hý næfre man lyhð, se þe secgan wile sôð äfter rihte. XVII. SONG OF HROTHGAR'S POET--THE LAY OF HNAEF AND HENGEST. Þâ gyt æghwylcum eorla drihten þâra þe mid Beówulfe brim-lâde teáh, on þære medu-bence mâððum gesealde, yrfe-lâfe, and þone ænne hêht golde forgyldan, þone þe Grendel ær mâne âcwealde, swâ he hyra mâ wolde, nefne him witig god wyrd forstôde and þäs mannes môd: metod eallum weóld gumena cynnes, swâ he nu git dêð; forþan bið andgit æghwær sêlest, ferhðes fore-þanc! fela sceal gebîdan leófes and lâðes, se þe longe her on þyssum win-dagum worolde brûceð. Þær wäs sang and swêg samod ätgädere fore Healfdenes hilde-wîsan, gomen-wudu grêted, gid oft wrecen, þonne heal-gamen Hrôðgâres scôp äfter medo-bence mænan scolde Finnes eaferum, þâ hie se fær begeat: "Häleð Healfdenes, Hnäf Scyldinga, "in Fr..es wäle feallan scolde. "Ne hûru Hildeburh hêrian þorfte "Eotena treówe: unsynnum wearð "beloren leófum ät þam lind-plegan "bearnum and brôðrum; hie on gebyrd hruron "gâre wunde; þät wäs geômuru ides. "Nalles hôlinga Hôces dôhtor "meotod-sceaft bemearn, syððan morgen com, "þâ heó under swegle geseón meahte "morðor-bealo mâga, þær heó ær mæste heóld "worolde wynne: wîg ealle fornam "Finnes þegnas, nemne feáum ânum, "þät he ne mehte on þäm meðel-stede "wîg Hengeste wiht gefeohtan, "ne þâ weá-lâfe wîge forþringan "þeódnes þegne; ac hig him geþingo budon, "þät hie him ôðer flet eal gerýmdon, "healle and heáh-setl, þät hie healfre geweald "wið Eotena bearn âgan môston, "and ät feoh-gyftum Folcwaldan sunu "dôgra gehwylce Dene weorðode, "Hengestes heáp hringum wenede, "efne swâ swîðe sinc-gestreónum "fättan goldes, swâ he Fresena cyn "on beór-sele byldan wolde. "Þâ hie getrûwedon on twâ healfa "fäste frioðu-wære; Fin Hengeste "elne unflitme âðum benemde, "þät he þâ weá-lâfe weotena dôme "ârum heolde, þät þær ænig mon "wordum ne worcum wære ne bræce, "ne þurh inwit-searo æfre gemænden, "þeáh hie hira beág-gyfan banan folgedon "þeóden-leáse, þâ him swâ geþearfod wäs: "gyf þonne Frysna hwylc frêcnan spræce "þäs morðor-hetes myndgiend wære, "þonne hit sweordes ecg syððan scolde. "Âð wäs geäfned and icge gold "âhäfen of horde. Here-Scyldinga "betst beado-rinca wäs on bæl gearu; "ät þäm âde wäs êð-gesýne "swât-fâh syrce, swýn eal-gylden, "eofer îren-heard, äðeling manig "wundum âwyrded; sume on wäle crungon. "Hêt þâ Hildeburh ät Hnäfes âde "hire selfre sunu sweoloðe befästan, "bân-fatu bärnan and on bæl dôn. "Earme on eaxle ides gnornode, "geômrode giddum; gûð-rinc âstâh. "Wand tô wolcnum wäl-fýra mæst, "hlynode for hlâwe; hafelan multon, "ben-geato burston, þonne blôd ätspranc "lâð-bite lîces. Lîg ealle forswealg, "gæsta gîfrost, þâra þe þær gûð fornam "bega folces; wäs hira blæd scacen. XVIII. THE GLEEMAN'S TALE IS ENDED. "Gewiton him þâ wîgend wîca neósian, "freóndum befeallen Frysland geseón, "hâmas and heá-burh. Hengest þâ gyt "wäl-fâgne winter wunode mid Finne "ealles unhlitme; eard gemunde, "þeáh þe he ne meahte on mere drîfan "hringed-stefnan; holm storme weól, "won wið winde; winter ýðe beleác "îs-gebinde ôð þät ôðer com "geâr in geardas, swâ nu gyt dêð, "þâ þe syngales sêle bewitiað, "wuldor-torhtan weder. Þâ wäs winter scacen, "fäger foldan bearm; fundode wrecca, "gist of geardum; he tô gyrn-wräce "swîðor þôhte, þonne tô sæ-lâde, "gif he torn-gemôt þurhteón mihte, "þät he Eotena bearn inne gemunde. "Swâ he ne forwyrnde worold-rædenne, "þonne him Hûnlâfing hilde-leóman, "billa sêlest, on bearm dyde: "þäs wæron mid Eotenum ecge cûðe. "Swylce ferhð-frecan Fin eft begeat "sweord-bealo slîðen ät his selfes hâm, "siððan grimne gripe Gûðlaf ond Ôslâf "äfter sæ-siðe sorge mændon, "ätwiton weána dæl; ne meahte wäfre môd "forhabban in hreðre. Þâ wäs heal hroden "feónda feorum, swilce Fin slägen, "cyning on corðre, and seó cwên numen. "Sceótend Scyldinga tô scypum feredon "eal in-gesteald eorð-cyninges, "swylce hie ät Finnes hâm findan meahton "sigla searo-gimma. Hie on sæ-lâde "drihtlîce wîf tô Denum feredon, "læddon tô leódum." Leóð wäs âsungen, gleó-mannes gyd. Gamen eft âstâh, beorhtode benc-swêg, byrelas sealdon wîn of wunder-fatum. Þâ cwom Wealhþeó forð gân under gyldnum beáge, þær þâ gôdan twegen sæton suhter-gefäderan; þâ gyt wäs hiera sib ätgädere æghwylc ôðrum trýwe. Swylce þær Ûnferð þyle ät fôtum sät freán Scyldinga: gehwylc hiora his ferhðe treówde, þät he häfde môd micel, þeáh þe he his mâgum nære ârfäst ät ecga gelâcum. Spräc þâ ides Scyldinga: "Onfôh þissum fulle, freó-drihten mîn, "sinces brytta; þu on sælum wes, "gold-wine gumena, and tô Geátum sprec "mildum wordum! Swâ sceal man dôn. "Beó wið Geátas gläd, geofena gemyndig; "neán and feorran þu nu friðu hafast. "Me man sägde, þät þu þe for sunu wolde "here-rinc habban. Heorot is gefælsod, "beáh-sele beorhta; brûc þenden þu môte "manigra mêda and þînum mâgum læf "folc and rîce, þonne þu forð scyle "metod-sceaft seón. Ic mînne can "glädne Hrôðulf, þät he þâ geogoðe wile "ârum healdan, gyf þu ær þonne he, "wine Scildinga, worold oflætest; "wêne ic, þät he mid gôde gyldan wille "uncran eaferan, gif he þät eal gemon, "hwät wit tô willan and tô worð-myndum "umbor wesendum ær ârna gefremedon." Hwearf þâ bî bence, þær hyre byre wæron, Hrêðrîc and Hrôðmund, and häleða bearn, giogoð ätgädere; þær se gôda sät Beówulf Geáta be þæm gebrôðrum twæm. XIX. BEÓWULF'S JEWELLED COLLAR. THE HEROES REST. Him wäs ful boren and freónd-laðu wordum bewägned and wunden gold êstum geeáwed, earm-hreáde twâ, hrägl and hringas, heals-beága mæst þâra þe ic on foldan gefrägen häbbe. Nænigne ic under swegle sêlran hýrde hord-mâððum häleða, syððan Hâma ätwäg tô þære byrhtan byrig Brosinga mene, sigle and sinc-fät, searo-nîðas fealh Eormenrîces, geceás êcne ræd. Þone hring häfde Higelâc Geáta, nefa Swertinges, nýhstan sîðe, siððan he under segne sinc ealgode, wäl-reáf werede; hyne Wyrd fornam, syððan he for wlenco weán âhsode, fæhðe tô Frysum; he þâ frätwe wäg, eorclan-stânas ofer ýða ful, rîce þeóden, he under rande gecranc; gehwearf þâ in Francna fäðm feorh cyninges, breóst-gewædu and se beáh somod: wyrsan wîg-frecan wäl reáfedon äfter gûð-sceare, Geáta leóde hreâ-wîc heóldon. Heal swêge onfêng. Wealhþeó maðelode, heó fore þäm werede spräc: "Brûc þisses beáges, Beówulf, leófa "hyse, mid hæle, and þisses hrägles neót "þeód-gestreóna, and geþeóh tela, "cen þec mid cräfte and þyssum cnyhtum wes "lâra lîðe! ic þe þäs leán geman. "Hafast þu gefêred, þät þe feor and neáh "ealne wîde-ferhð weras ehtigað, "efne swâ sîde swâ sæ bebûgeð "windige weallas. Wes, þenden þu lifige, "äðeling eádig! ic þe an tela "sinc-gestreóna. Beó þu suna mînum "dædum gedêfe dreám healdende! "Her is æghwylc eorl ôðrum getrýwe, "môdes milde, man-drihtne hold, "þegnas syndon geþwære, þeód eal gearo: "druncne dryht-guman, dôð swâ ic bidde!" Eode þâ tô setle. Þær wäs symbla cyst, druncon wîn weras: wyrd ne cûðon, geó-sceaft grimme, swâ hit âgangen wearð eorla manegum, syððan æfen cwom and him Hrôðgâr gewât tô hofe sînum, rîce tô räste. Reced weardode unrîm eorla, swâ hie oft ær dydon: benc-þelu beredon, hit geond-bræded wearð beddum and bolstrum. Beór-scealca sum fûs and fæge flet-räste gebeág. Setton him tô heáfdum hilde-randas, bord-wudu beorhtan; þær on bence wäs ofer äðelinge ýð-gesêne heaðo-steápa helm, hringed byrne, þrec-wudu þrymlîc. Wäs þeáw hyra, þät hie oft wæron an wîg gearwe, ge ät hâm ge on herge, ge gehwäðer þâra efne swylce mæla, swylce hira man-dryhtne þearf gesælde; wäs seó þeód tilu. XX. GRENDEL'S MOTHER ATTACKS THE RING-DANES. Sigon þâ tô slæpe. Sum sâre angeald æfen-räste, swâ him ful-oft gelamp, siððan gold-sele Grendel warode, unriht äfnde, ôð þät ende becwom, swylt äfter synnum. Þät gesýne wearð, wîd-cûð werum, þätte wrecend þâ gyt lifde äfter lâðum, lange þrage äfter gûð-ceare; Grendles môdor, ides aglæc-wîf yrmðe gemunde, se þe wäter-egesan wunian scolde, cealde streámas, siððan Cain wearð tô ecg-banan ângan brêðer, fäderen-mæge; he þâ fâg gewât, morðre gemearcod man-dreám fleón, wêsten warode. Þanon wôc fela geósceaft-gâsta; wäs þæra Grendel sum, heoro-wearh hetelîc, se ät Heorote fand wäccendne wer wîges bîdan, þær him aglæca ät-græpe wearð; hwäðre he gemunde mägenes strenge, gim-fäste gife, þe him god sealde, and him tô anwaldan âre gelýfde, frôfre and fultum: þý he þone feónd ofercwom, gehnægde helle gâst: þâ he heán gewât, dreáme bedæled deáð-wîc seón, man-cynnes feónd. And his môdor þâ gyt gîfre and galg-môd gegân wolde sorh-fulne sîð, suna deáð wrecan. Com þâ tô Heorote, þær Hring-Dene geond þät säld swæfun. Þâ þær sôna wearð ed-hwyrft eorlum, siððan inne fealh Grendles môdor; wäs se gryre lässa efne swâ micle, swâ bið mägða cräft, wîg-gryre wîfes be wæpned-men, þonne heoru bunden, hamere geþuren, sweord swâte fâh swîn ofer helme, ecgum dyhtig andweard scireð. Þâ wäs on healle heard-ecg togen, sweord ofer setlum, sîd-rand manig hafen handa fäst; helm ne gemunde, byrnan sîde, þe hine se brôga angeat. Heó wäs on ôfste, wolde ût þanon feore beorgan, þâ heó onfunden wäs; hraðe heó äðelinga ânne häfde fäste befangen, þâ heó tô fenne gang; se wäs Hrôðgâre häleða leófost on gesîðes hâd be sæm tweonum, rîce rand-wîga, þone þe heó on räste âbreát, blæd-fästne beorn. Näs Beówulf þær, ac wäs ôðer in ær geteohhod äfter mâððum-gife mærum Geáte. Hreám wearð on Heorote. Heó under heolfre genam cûðe folme; cearu wäs geniwod geworden in wîcum: ne wäs þät gewrixle til, þät hie on bâ healfa bicgan scoldon freónda feorum. Þâ wäs frôd cyning, hâr hilde-rinc, on hreón môde, syððan he aldor-þegn unlyfigendne, þone deórestan deádne wisse. Hraðe wäs tô bûre Beówulf fetod, sigor-eádig secg. Samod ær-däge eode eorla sum, äðele cempa self mid gesîðum, þær se snottra bâd, hwäðre him al-walda æfre wille äfter weá-spelle wyrpe gefremman. Gang þâ äfter flôre fyrd-wyrðe man mid his hand-scale (heal-wudu dynede) þät he þone wîsan wordum hnægde freán Ingwina; frägn gif him wære äfter neód-laðu niht getæse. XXI. SORROW AT HEOROT: ÆSCHERE'S DEATH. Hrôðgâr maðelode, helm Scildinga: "Ne frin þu äfter sælum! Sorh is geniwod "Denigea leódum. Deád is Äsc-here, "Yrmenlâfes yldra brôðor, "mîn rûn-wita and mîn ræd-bora, "eaxl-gestealla, þonne we on orlege "hafelan weredon, þonne hniton fêðan, "eoferas cnysedan; swylc scolde eorl wesan "äðeling ær-gôd, swylc Äsc-here wäs. "Wearð him on Heorote tô hand-banan "wäl-gæst wäfre; ic ne wât hwäder "atol æse wlanc eft-sîðas teáh, "fylle gefrægnod. Heó þâ fæhðe wräc, "þe þu gystran niht Grendel cwealdest "þurh hæstne hâd heardum clammum, "forþan he tô lange leóde mîne "wanode and wyrde. He ät wîge gecrang "ealdres scyldig, and nu ôðer cwom "mihtig mân-scaða, wolde hyre mæg wrecan, "ge feor hafað fæhðe gestæled, "þäs þe þincean mäg þegne monegum, "se þe äfter sinc-gyfan on sefan greóteð, "hreðer-bealo hearde; nu seó hand ligeð, "se þe eów wel-hwylcra wilna dohte. "Ic þät lond-bûend leóde mîne "sele-rædende secgan hýrde, "þät hie gesâwon swylce twegen "micle mearc-stapan môras healdan, "ellor-gæstas: þæra ôðer wäs, "þäs þe hie gewislîcost gewitan meahton, "idese onlîcnes, ôðer earm-sceapen "on weres wästmum wräc-lâstas träd, "näfne he wäs mâra þonne ænig man ôðer, "þone on geâr-dagum Grendel nemdon "fold-bûende: nô hie fäder cunnon, "hwäðer him ænig wäs ær âcenned "dyrnra gâsta. Hie dýgel lond "warigeað, wulf-hleoðu, windige nässas, "frêcne fen-gelâd, þær fyrgen-streám "under nässa genipu niðer gewîteð, "flôd under foldan; nis þät feor heonon "mîl-gemearces, þät se mere standeð, "ofer þäm hongiað hrîmge bearwas, "wudu wyrtum fäst, wäter oferhelmað. "Þær mäg nihta gehwæm nîð-wundor seón, "fýr on flôde; nô þäs frôd leofað "gumena bearna, þät þone grund wite; "þeáh þe hæð-stapa hundum geswenced, "heorot hornum trum holt-wudu sêce, "feorran geflýmed, ær he feorh seleð, "aldor on ôfre, ær he in wille, "hafelan hýdan. Nis þät heóru stôw: "þonon ýð-geblond up âstîgeð "won tô wolcnum, þonne wind styreð "lâð gewidru, ôð þät lyft drysmað, "roderas reótað. Nu is ræd gelang "eft ät þe ânum! Eard git ne const, "frêcne stôwe, þær þu findan miht "sinnigne secg: sêc gif þu dyrre! "Ic þe þâ fæhðe feó leánige, "eald-gestreónum, swâ ic ær dyde, "wundnum golde, gyf þu on weg cymest." XXII. BEÓWULF SEEKS THE MONSTER IN THE HAUNTS OF THE NIXIES. Beówulf maðelode, bearn Ecgþeówes: "Ne sorga, snotor guma! sêlre bið æghwæm, "þät he his freónd wrece, þonne he fela murne; "ûre æghwylc sceal ende gebîdan "worolde lîfes; wyrce se þe môte "dômes ær deáðe! þät bið driht-guman "unlifgendum äfter sêlest. "Ârîs, rîces weard; uton hraðe fêran, "Grendles mâgan gang sceáwigan! "Ic hit þe gehâte: nô he on helm losað, "ne on foldan fäðm, ne on fyrgen-holt, "ne on gyfenes grund, gâ þær he wille. "Þys dôgor þu geþyld hafa "weána gehwylces, swâ ic þe wêne tô!" Âhleóp þâ se gomela, gode þancode, mihtigan drihtne, þäs se man gespräc. Þâ wäs Hrôðgâre hors gebæted, wicg wunden-feax. Wîsa fengel geatolîc gengde; gum-fêða stôp lind-häbbendra. Lâstas wæron äfter wald-swaðum wîde gesýne, gang ofer grundas; gegnum fôr þâ ofer myrcan môr, mago-þegna bär þone sêlestan sâwol-leásne, þâra þe mid Hrôðgâre hâm eahtode. Ofer-eode þâ äðelinga bearn steáp stân-hliðo, stîge nearwe, enge ân-paðas, un-cûð gelâd, neowle nässas, nicor-hûsa fela; he feára sum beforan gengde wîsra monna, wong sceáwian, ôð þät he færinga fyrgen-beámas ofer hârne stân hleonian funde, wyn-leásne wudu; wäter under stôd dreórig and gedrêfed. Denum eallum wäs, winum Scyldinga, weorce on môde, tô geþolianne þegne monegum, oncýð eorla gehwæm, syððan Äsc-heres on þam holm-clife hafelan mêtton. Flôd blôde weól (folc tô sægon) hâtan heolfre. Horn stundum song fûslîc fyrd-leóð. Fêða eal gesät; gesâwon þâ äfter wätere wyrm-cynnes fela, sellîce sæ-dracan sund cunnian, swylce on näs-hleoðum nicras licgean, þâ on undern-mæl oft bewitigað sorh-fulne sîð on segl-râde, wyrmas and wil-deór; hie on weg hruron bitere and gebolgne, bearhtm ongeâton, gûð-horn galan. Sumne Geáta leód of flân-bogan feores getwæfde, ýð-gewinnes, þät him on aldre stôd here-stræl hearda; he on holme wäs sundes þe sænra, þe hyne swylt fornam. Hräðe wearð on ýðum mid eofer-spreótum heoro-hôcyhtum hearde genearwod, nîða genæged and on näs togen wundorlîc wæg-bora; weras sceáwedon gryrelîcne gist. Gyrede hine Beówulf eorl-gewædum, nalles for ealdre mearn: scolde here-byrne hondum gebroden, sîd and searo-fâh, sund cunnian, seó þe bân-côfan beorgan cûðe, þät him hilde-grâp hreðre ne mihte, eorres inwit-feng, aldre gesceððan; ac se hwîta helm hafelan werede, se þe mere-grundas mengan scolde, sêcan sund-gebland since geweorðad, befongen freá-wrâsnum, swâ hine fyrn-dagum worhte wæpna smið, wundrum teóde, besette swîn-lîcum, þät hine syððan nô brond ne beado-mêcas bîtan ne meahton. Näs þät þonne mætost mägen-fultuma, þät him on þearfe lâh þyle Hrôðgâres; wäs þäm häft-mêce Hrunting nama, þät wäs ân foran eald-gestreóna; ecg wäs îren âter-teárum fâh, âhyrded heaðo-swâte; næfre hit ät hilde ne swâc manna ængum þâra þe hit mid mundum bewand, se þe gryre-sîðas gegân dorste, folc-stede fâra; näs þät forma sîð, þät hit ellen-weorc äfnan scolde. Hûru ne gemunde mago Ecglâfes eafoðes cräftig, þät he ær gespräc wîne druncen, þâ he þäs wæpnes onlâh sêlran sweord-frecan: selfa ne dorste under ýða gewin aldre genêðan, driht-scype dreógan; þær he dôme forleás, ellen-mærðum. Ne wäs þäm ôðrum swâ, syððan he hine tô gûðe gegyred häfde. XXIII. THE BATTLE WITH THE WATER-DRAKE. Beówulf maðelode, bearn Ecgþeówes: "geþenc nu, se mæra maga Healfdenes, "snottra fengel, nu ic eom sîðes fûs, "gold-wine gumena, hwät wit geó spræcon, "gif ic ät þearfe þînre scolde "aldre linnan, þät þu me â wære "forð-gewitenum on fäder stäle; "wes þu mund-bora mînum mago-þegnum, "hond-gesellum, gif mec hild nime: "swylce þu þâ mâdmas, þe þu me sealdest, "Hrôðgâr leófa, Higelâce onsend. "Mäg þonne on þäm golde ongitan Geáta dryhten, "geseón sunu Hrêðles, þonne he on þät sinc starað, "þät ic gum-cystum gôdne funde "beága bryttan, breác þonne môste. "And þu Ûnferð læt ealde lâfe, "wrätlîc wæg-sweord wîd-cûðne man "heard-ecg habban; ic me mid Hruntinge "dôm gewyrce, oððe mec deáð nimeð." Äfter þæm wordum Weder-Geáta leód êfste mid elne, nalas andsware bîdan wolde; brim-wylm onfêng hilde-rince. Þâ wäs hwîl däges, ær he þone grund-wong ongytan mehte. Sôna þät onfunde, se þe flôda begong heoro-gîfre beheóld hund missera, grim and grædig, þät þær gumena sum äl-wihta eard ufan cunnode. Grâp þâ tôgeánes, gûð-rinc gefêng atolan clommum; nô þý ær in gescôd hâlan lîce: hring ûtan ymb-bearh, þät heó þone fyrd-hom þurh-fôn ne mihte, locene leoðo-syrcan lâðan fingrum. Bär þâ seó brim-wylf, þâ heó tô botme com, hringa þengel tô hofe sînum, swâ he ne mihte nô (he þäs môdig wäs) wæpna gewealdan, ac hine wundra þäs fela swencte on sunde, sæ-deór monig hilde-tuxum here-syrcan bräc, êhton aglæcan. Þâ se eorl ongeat, þät he in nið-sele nât-hwylcum wäs, þær him nænig wäter wihte ne sceðede, ne him for hrôf-sele hrînan ne mehte fær-gripe flôdes: fýr-leóht geseah, blâcne leóman beorhte scînan. Ongeat þâ se gôda grund-wyrgenne, mere-wîf mihtig; mägen-ræs forgeaf hilde-bille, hond swenge ne ofteáh, þät hire on hafelan hring-mæl âgôl grædig gûð-leóð. Þâ se gist onfand, þät se beado-leóma bîtan nolde, aldre sceððan, ac seó ecg geswâc þeódne ät þearfe: þolode ær fela hond-gemôta, helm oft gescär, fæges fyrd-hrägl: þät wäs forma sîð deórum mâðme, þät his dôm âläg. Eft wäs ân-ræd, nalas elnes lät, mærða gemyndig mæg Hygelâces; wearp þâ wunden-mæl wrättum gebunden yrre oretta, þät hit on eorðan läg, stîð and stýl-ecg; strenge getrûwode, mund-gripe mägenes. Swâ sceal man dôn, þonne he ät gûðe gegân þenceð longsumne lof, nâ ymb his lîf cearað. Gefêng þâ be eaxle (nalas for fæhðe mearn) Gûð-Geáta leód Grendles môdor; brägd þâ beadwe heard, þâ he gebolgen wäs, feorh-genîðlan, þät heó on flet gebeáh. Heó him eft hraðe and-leán forgeald grimman grâpum and him tôgeánes fêng; oferwearp þâ wêrig-môd wîgena strengest, fêðe-cempa, þät he on fylle wearð. Ofsät þâ þone sele-gyst and hyre seaxe geteáh, brâd and brûn-ecg wolde hire bearn wrecan, ângan eaferan. Him on eaxle läg breóst-net broden; þät gebearh feore, wið ord and wið ecge ingang forstôd. Häfde þâ forsîðod sunu Ecgþeówes under gynne grund, Geáta cempa, nemne him heaðo-byrne helpe gefremede, here-net hearde, and hâlig god geweóld wîg-sigor, witig drihten; rodera rædend hit on ryht gescêd, ýðelîce syððan he eft âstôd. XXIV. BEÓWULF SLAYS THE SPRITE. Geseah þâ on searwum sige-eádig bil, eald sweord eotenisc ecgum þyhtig, wîgena weorð-mynd: þät wäs wæpna cyst, bûton hit wäs mâre þonne ænig mon ôðer tô beadu-lâce ätberan meahte gôd and geatolîc giganta geweorc. He gefêng þâ fetel-hilt, freca Scildinga, hreóh and heoro-grim hring-mæl gebrägd, aldres orwêna, yrringa slôh, þät hire wið halse heard grâpode, bân-hringas bräc, bil eal þurh-wôd fægne flæsc-homan, heó on flet gecrong; sweord wäs swâtig, secg weorce gefeh. Lixte se leóma, leóht inne stôd, efne swâ of hefene hâdre scîneð rodores candel. He äfter recede wlât, hwearf þâ be wealle, wæpen hafenade heard be hiltum Higelâces þegn, yrre and ân-ræd. Näs seó ecg fracod hilde-rince, ac he hraðe wolde Grendle forgyldan gûð-ræsa fela þâra þe he geworhte tô West-Denum oftor micle þonne on ænne sîð, þonne he Hrôðgâres heorð-geneátas slôh on sweofote, slæpende frät folces Denigea fýf-tyne men and ôðer swylc ût of-ferede, lâðlîcu lâc. He him þäs leán forgeald, rêðe cempa, tô þäs þe he on räste geseah gûð-wêrigne Grendel licgan, aldor-leásne, swâ him ær gescôd hild ät Heorote; hrâ wîde sprong, syððan he äfter deáðe drepe þrowade, heoro-sweng heardne, and hine þâ heáfde becearf, Sôna þät gesâwon snottre ceorlas, þâ þe mid Hrôðgâre on holm wliton, þät wäs ýð-geblond eal gemenged, brim blôde fâh: blonden-feaxe gomele ymb gôdne ongeador spræcon, þät hig þäs äðelinges eft ne wêndon, þät he sige-hrêðig sêcean côme mærne þeóden; þâ þäs monige gewearð, þät hine seó brim-wylf âbroten häfde. Þâ com nôn däges. Näs ofgeâfon hwate Scyldingas; gewât him hâm þonon gold-wine gumena. Gistas sêtan, môdes seóce, and on mere staredon, wiston and ne wêndon, þät hie heora wine-drihten selfne gesâwon. Þâ þät sweord ongan äfter heaðo-swâte hilde-gicelum wîg-bil wanian; þät wäs wundra sum, þät hit eal gemealt îse gelîcost, þonne forstes bend fäder onlæteð, onwindeð wäl-râpas, se þe geweald hafað sæla and mæla; þät is sôð metod. Ne nom he in þæm wîcum, Weder-Geáta leód, mâðm-æhta mâ, þêh he þær monige geseah, bûton þone hafelan and þâ hilt somod, since fâge; sweord ær gemealt, forbarn broden mæl: wäs þät blôd tô þäs hât, ættren ellor-gæst, se þær inne swealt. Sôna wäs on sunde, se þe ær ät säcce gebâd wîg-hryre wrâðra, wäter up þurh-deáf; wæron ýð-gebland eal gefælsod, eácne eardas, þâ se ellor-gâst oflêt lîf-dagas and þâs lænan gesceaft. Com þâ tô lande lid-manna helm swîð-môd swymman, sæ-lâce gefeah, mägen-byrðenne þâra þe he him mid häfde. Eodon him þâ tôgeánes, gode þancodon, þryðlîc þegna heáp, þeódnes gefêgon, þäs þe hi hyne gesundne geseón môston. Þâ wäs of þäm hrôran helm and byrne lungre âlýsed: lagu drusade, wäter under wolcnum, wäl-dreóre fâg. Fêrdon forð þonon fêðe-lâstum ferhðum fägne, fold-weg mæton, cûðe stræte; cyning-balde men from þäm holm-clife hafelan bæron earfoðlîce heora æghwäðrum fela-môdigra: feówer scoldon on ðäm wäl-stenge weorcum geferian tô þäm gold-sele Grendles heáfod, ôð þät semninga tô sele cômon frome fyrd-hwate feówer-tyne Geáta gongan; gum-dryhten mid môdig on gemonge meodo-wongas träd. Þâ com in gân ealdor þegna, dæd-cêne mon dôme gewurðad, häle hilde-deór. Hrôðgâr grêtan: Þâ wäs be feaxe on flet boren Grendles heáfod, þær guman druncon, egeslîc for eorlum and þære idese mid: wlite-seón wrätlîc weras onsâwon. XXV. HROTHGAR'S GRATITUDE: HE DISCOURSES. Beówulf maðelode, bearn Ecgþeówes: "Hwät! we þe þâs sæ-lâc, sunu Healfdenes, "leód Scyldinga, lustum brôhton, "tîres tô tâcne, þe þu her tô lôcast. "Ic þät unsôfte ealdre gedîgde: "wîge under wätere weorc genêðde "earfoðlîce, ät-rihte wäs "gûð getwæfed, nymðe mec god scylde. "Ne meahte ic ät hilde mid Hruntinge "wiht gewyrcan, þeáh þät wæpen duge, "ac me geûðe ylda waldend, "þät ic on wage geseah wlitig hangian "eald sweord eácen (oftost wîsode "winigea leásum) þät ic þý wæpne gebräd. "Ofslôh þâ ät þære säcce (þâ me sæl âgeald) "hûses hyrdas. Þâ þät hilde-bil "forbarn, brogden mæl, swâ þät blôd gesprang, "hâtost heaðo-swâta: ic þät hilt þanan "feóndum ätferede; fyren-dæda wräc, "deáð-cwealm Denigea, swâ hit gedêfe wäs. "Ic hit þe þonne gehâte, þät þu on Heorote môst "sorh-leás swefan mid þînra secga gedryht, "and þegna gehwylc þînra leóda, "duguðe and iogoðe, þät þu him ondrædan ne þearft, "þeóden Scyldinga, on þâ healfe, "aldor-bealu eorlum, swâ þu ær dydest." Þâ wäs gylden hilt gamelum rince. hârum hild-fruman, on hand gyfen, enta ær-geweorc, hit on æht gehwearf äfter deófla hryre Denigea freán, wundor-smiða geweorc, and þâ þâs worold ofgeaf grom-heort guma, godes andsaca, morðres scyldig, and his môdor eác; on geweald gehwearf worold-cyninga þäm sêlestan be sæm tweónum þâra þe on Sceden-igge sceattas dælde. Hrôðgâr maðelode, hylt sceáwode, ealde lâfe, on þäm wäs ôr writen fyrn-gewinnes: syððan flôd ofslôh, gifen geótende, giganta cyn, frêcne gefêrdon: þät wäs fremde þeód êcean dryhtne, him þäs ende-leán þurh wäteres wylm waldend sealde. Swâ wäs on þæm scennum scîran goldes þurh rûn-stafas rihte gemearcod, geseted and gesæd, hwâm þät sweord geworht, îrena cyst ærest wære, wreoðen-hilt and wyrm-fâh. Þâ se wîsa spräc sunu Healfdenes (swîgedon ealle): "Þät lâ mäg secgan, se þe sôð and riht "fremeð on folce, (feor eal gemon "eald êðel-weard), þät þes eorl wære "geboren betera! Blæd is âræred "geond wîd-wegas, wine mîn Beówulf, "þîn ofer þeóda gehwylce. Eal þu hit geþyldum healdest, "mägen mid môdes snyttrum. Ic þe sceal mîne gelæstan "freóde, swâ wit furðum spræcon; þu scealt tô frôfre weorðan "eal lang-twidig leódum þînum, "häleðum tô helpe. Ne wearð Heremôd swâ "eaforum Ecgwelan, Âr-Scyldingum; "ne geweôx he him tô willan, ac tô wäl-fealle "and tô deáð-cwalum Deniga leódum; "breát bolgen-môd beód-geneátas, "eaxl-gesteallan, ôð þät he âna hwearf, "mære þeóden. mon-dreámum from: "þeáh þe hine mihtig god mägenes wynnum, "eafeðum stêpte, ofer ealle men "forð gefremede, hwäðere him on ferhðe greów "breóst-hord blôd-reów: nallas beágas geaf "Denum äfter dôme; dreám-leás gebâd, "þät he þäs gewinnes weorc þrowade, "leód-bealo longsum. Þu þe lær be þon, "gum-cyste ongit! ic þis gid be þe "âwräc wintrum frôd. Wundor is tô secganne, "hû mihtig god manna cynne "þurh sîdne sefan snyttru bryttað, "eard and eorl-scipe, he âh ealra geweald. "Hwîlum he on lufan læteð hworfan "monnes môd-geþonc mæran cynnes, "seleð him on êðle eorðan wynne, "tô healdanne hleó-burh wera, "gedêð him swâ gewealdene worolde dælas, "sîde rîce, þät he his selfa ne mäg "for his un-snyttrum ende geþencean; "wunað he on wiste, nô hine wiht dweleð, "âdl ne yldo, ne him inwit-sorh "on sefan sweorceð, ne gesacu ôhwær, "ecg-hete eóweð, ac him eal worold "wendeð on willan; he þät wyrse ne con, "ôð þät him on innan ofer-hygda dæl "weaxeð and wridað, þonne se weard swefeð, "sâwele hyrde: bið se slæp tô fäst, "bisgum gebunden, bona swîðe neáh, "se þe of flân-bogan fyrenum sceóteð. XXVI. THE DISCOURSE IS ENDED.--BEÓWULF PREPARES TO LEAVE. "Þonne bið on hreðre under helm drepen "biteran stræle: him bebeorgan ne con "wom wundor-bebodum wergan gâstes; "þinceð him tô lytel, þät he tô lange heóld, "gýtsað grom-hydig, nallas on gylp seleð "fätte beágas and he þâ forð-gesceaft "forgyteð and forgýmeð, þäs þe him ær god sealde "wuldres waldend, weorð-mynda dæl. "Hit on ende-stäf eft gelimpeð, "þät se lîc-homa læne gedreóseð, "fæge gefealleð; fêhð ôðer tô, "se þe unmurnlîce mâdmas dæleð, "eorles ær-gestreón, egesan ne gýmeð. "Bebeorh þe þone bealo-nîð, Beówulf leófa, "secg se betsta, and þe þät sêlre geceós, "êce rædas; oferhyda ne gým, "mære cempa! Nu is þînes mägnes blæd "âne hwîle; eft sôna bið, "þät þec âdl oððe ecg eafoðes getwæfeð, "oððe fýres feng oððe flôdes wylm, "oððe gripe mêces oððe gâres fliht, "oððe atol yldo, oððe eágena bearhtm "forsiteð and forsworceð; semninga bið, "þät þec, dryht-guma, deáð oferswýðeð. "Swâ ic Hring-Dena hund missera "weóld under wolcnum, and hig wîge beleác "manigum mægða geond þysne middan-geard, "äscum and ecgum, þät ic me ænigne "under swegles begong gesacan ne tealde. "Hwät! me þäs on êðle edwenden cwom, "gyrn äfter gomene, seoððan Grendel wearð, "eald-gewinna, in-genga mîn: "ic þære sôcne singales wäg "môd-ceare micle. Þäs sig metode þanc, "êcean drihtne, þäs þe ic on aldre gebâd, "þät ic on þone hafelan heoro-dreórigne "ofer eald gewin eágum starige! "Gâ nu tô setle, symbel-wynne dreóh "wîgge weorðad: unc sceal worn fela "mâðma gemænra, siððan morgen bið." Geát wäs gläd-môd, geóng sôna tô, setles neósan, swâ se snottra hêht. Þâ wäs eft swâ ær ellen-rôfum, flet-sittendum fägere gereorded niówan stefne. Niht-helm geswearc deorc ofer dryht-gumum. Duguð eal ârâs; wolde blonden-feax beddes neósan, gamela Scylding. Geát ungemetes wel, rôfne rand-wîgan restan lyste: sôna him sele-þegn sîðes wêrgum, feorran-cundum forð wîsade, se for andrysnum ealle beweotede þegnes þearfe, swylce þý dôgore heáðo-lîðende habban scoldon. Reste hine þâ rûm-heort; reced hlifade geáp and gold-fâh, gäst inne swäf, ôð þät hrefn blaca heofones wynne blîð-heort bodode. Þâ com beorht sunne scacan ofer grundas; scaðan onetton, wæron äðelingas eft tô leódum fûse tô farenne, wolde feor þanon cuma collen-ferhð ceóles neósan. Hêht þâ se hearda Hrunting beran, sunu Ecglâfes, hêht his sweord niman, leóflîc îren; sägde him þäs leánes þanc, cwäð he þone gûð-wine gôdne tealde, wîg-cräftigne, nales wordum lôg mêces ecge: þät wäs môdig secg. And þâ sîð-frome searwum gearwe wîgend wæron, eode weorð Denum äðeling tô yppan, þær se ôðer wäs häle hilde-deór, Hrôðgâr grêtte. XXVII. THE PARTING WORDS. Beówulf maðelode, bearn Ecgþeówes: "Nu we sæ-lîðend secgan wyllað "feorran cumene, þät we fundiað "Higelâc sêcan. Wæron her tela "willum bewenede; þu ûs wel dohtest. "Gif ic þonne on eorðan ôwihte mäg "þînre môd-lufan mâran tilian, "gumena dryhten, þonne ic gyt dyde, "gûð-geweorca ic beó gearo sôna. "Gif ic þät gefricge ofer flôda begang, "þät þec ymbe-sittend egesan þýwað, "swâ þec hetende hwîlum dydon, "ic þe þûsenda þegna bringe, "häleða tô helpe. Ic on Higelâce wât, "Geáta dryhten, þeáh þe he geong sý, "folces hyrde, þät he mec fremman wile "wordum and worcum, þät ic þe wel herige, "and þe tô geóce gâr-holt bere "mägenes fultum, þær þe bið manna þearf; "gif him þonne Hrêðrîc tô hofum Geáta "geþingeð, þeódnes bearn, he mäg þær fela "freónda findan: feor-cýððe beóð "sêlran gesôhte þäm þe him selfa deáh." Hrôðgâr maðelode him on andsware: "Þe þâ word-cwydas wittig drihten "on sefan sende! ne hýrde ic snotorlîcor "on swâ geongum feore guman þingian: "þu eart mägenes strang and on môde frôd, "wîs word-cwida. Wên ic talige, "gif þät gegangeð, þät þe gâr nymeð, "hild heoru-grimme Hrêðles eaferan, "âdl oððe îren ealdor þînne, "folces hyrde, and þu þîn feorh hafast, "þät þe Sæ-Geátas sêlran näbben "tô geceósenne cyning ænigne, "hord-weard häleða, gif þu healdan wylt "mâga rîce. Me þîn môd-sefa "lîcað leng swâ wel, leófa Beówulf: "hafast þu gefêred, þät þâm folcum sceal, "Geáta leódum and Gâr-Denum "sib gemænum and sacu restan, "inwit-nîðas, þe hie ær drugon; "wesan, þenden ic wealde wîdan rîces, "mâðmas gemæne, manig ôðerne "gôdum gegrêtan ofer ganotes bäð; "sceal hring-naca ofer heáðu bringan "lâc and luf-tâcen. Ic þâ leóde wât "ge wið feónd ge wið freónd fäste geworhte "æghwäs untæle ealde wîsan." Þâ git him eorla hleó inne gesealde, mago Healfdenes mâðmas twelfe, hêt hine mid þæm lâcum leóde swæse sêcean on gesyntum, snûde eft cuman. Gecyste þâ cyning äðelum gôd, þeóden Scildinga, þegen betstan and be healse genam; hruron him teáras, blonden-feaxum: him wäs bega wên, ealdum infrôdum, ôðres swîðor, þät hî seoððan geseón môston môdige on meðle. Wäs him se man tô þon leóf, þät he þone breóst-wylm forberan ne mehte, ac him on hreðre hyge-bendum fäst äfter deórum men dyrne langað beorn wið blôde. Him Beówulf þanan, gûð-rinc gold-wlanc gräs-moldan träd, since hrêmig: sæ-genga bâd âgend-freán, se þe on ancre râd. Þâ wäs on gange gifu Hrôðgâres oft geæhted: þät wäs ân cyning æghwäs orleahtre, ôð þät hine yldo benam mägenes wynnum, se þe oft manegum scôd. XXVIII. BEÓWULF RETURNS TO GEATLAND.--THE QUEENS HYGD AND THRYTHO. Cwom þâ tô flôde fela-môdigra häg-stealdra heáp; hring-net bæron, locene leoðo-syrcan. Land-weard onfand eft-sîð eorla, swâ he ær dyde; nô he mid hearme of hliðes nosan gästas grêtte, ac him tôgeánes râd; cwäð þät wilcuman Wedera leódum scawan scîr-hame tô scipe fôron. Þâ wäs on sande sæ-geáp naca hladen here-wædum, hringed-stefna mearum and mâðmum: mäst hlifade ofer Hrôðgâres hord-gestreónum. He þäm bât-wearde bunden golde swurd gesealde, þät he syððan wäs on meodu-bence mâðme þý weorðra, yrfe-lâfe. Gewât him on ýð-nacan, drêfan deóp wäter, Dena land ofgeaf. Þâ wäs be mäste mere-hrägla sum, segl sâle fäst. Sund-wudu þunede, nô þær wêg-flotan wind ofer ýðum sîðes getwæfde; sæ-genga fôr, fleát fâmig-heals forð ofer ýðe, bunden-stefna ofer brim-streámas, þät hie Geáta clifu ongitan meahton, cûðe nässas. Ceól up geþrang, lyft-geswenced on lande stôd. Hraðe wäs ät holme hýð-weard gearo, se þe ær lange tîd, leófra manna fûs, ät faroðe feor wlâtode; sælde tô sande sîd-fäðme scip oncer-bendum fäst, þý läs hym ýða þrym wudu wynsuman forwrecan meahte. Hêt þâ up beran äðelinga gestreón, frätwe and fät-gold; näs him feor þanon tô gesêcanne sinces bryttan: Higelâc Hrêðling þær ät hâm wunað, selfa mid gesîðum sæ-wealle neáh; bold wäs betlîc, brego-rôf cyning, heá on healle, Hygd swîðe geong, wîs, wel-þungen, þeáh þe wintra lyt under burh-locan gebiden häbbe Häreðes dôhtor: näs hió hnâh swâ þeáh, ne tô gneáð gifa Geáta leódum, mâðm-gestreóna. Mod Þryðo wäg, fremu folces cwên, firen ondrysne: nænig þät dorste deór genêðan swæsra gesîða, nefne sin-freá, þät hire an däges eágum starede; ac him wäl-bende weotode tealde, hand-gewriðene: hraðe seoððan wäs äfter mund-gripe mêce geþinged, þät hit sceaðen-mæl scyran môste, cwealm-bealu cýðan. Ne bið swylc cwênlîc þeáw idese tô efnanne, þeáh þe hió ænlîcu sý, þätte freoðu-webbe feores onsäce äfter lîge-torne leófne mannan. Hûru þät onhôhsnode Heminges mæg; ealo drincende ôðer sædan, þät hió leód-bealewa läs gefremede, inwit-nîða, syððan ærest wearð gyfen gold-hroden geongum cempan, äðelum dióre, syððan hió Offan flet ofer fealone flôd be fäder lâre sîðe gesôhte, þær hió syððan wel in gum-stôle, gôde mære, lîf-gesceafta lifigende breác, hióld heáh-lufan wið häleða brego, ealles mon-cynnes mîne gefræge þone sêlestan bî sæm tweónum eormen-cynnes; forþam Offa wäs geofum and gûðum gâr-cêne man, wîde geweorðod; wîsdôme heóld êðel sînne, þonon Eómær wôc häleðum tô helpe, Heminges mæg, nefa Gârmundes, nîða cräftig. XXIX. HIS ARRIVAL. HYGELAC'S RECEPTION. Gewât him þâ se hearda mid his hond-scole sylf äfter sande sæ-wong tredan, wîde waroðas. Woruld-candel scân, sigel sûðan fûs: hî sîð drugon, elne geeodon, tô þäs þe eorla hleó, bonan Ongenþeówes burgum on innan, geongne gûð-cyning gôdne gefrunon hringas dælan. Higelâce wäs sîð Beówulfes snûde gecýðed, þät þær on worðig wîgendra hleó, lind-gestealla lifigende cwom, heaðo-lâces hâl tô hofe gongan. Hraðe wäs gerýmed, swâ se rîca bebeád, fêðe-gestum flet innan-weard. Gesät þâ wið sylfne, se þâ säcce genäs, mæg wið mæge, syððan man-dryhten þurh hleóðor-cwyde holdne gegrêtte meaglum wordum. Meodu-scencum hwearf geond þät reced Häreðes dôhtor: lufode þâ leóde, lîð-wæge bär hælum tô handa. Higelâc ongan sînne geseldan in sele þam heán fägre fricgean, hyne fyrwet bräc, hwylce Sæ-Geáta sîðas wæron: "Hû lomp eów on lâde, leófa Biówulf, "þâ þu færinga feorr gehogodest, "säcce sêcean ofer sealt wäter, "hilde tô Hiorote? Ac þu Hrôðgâre "wîd-cûðne weán wihte gebêttest, "mærum þeódne? Ic þäs môd-ceare "sorh-wylmum seáð, sîðe ne trûwode "leófes mannes; ic þe lange bäd, "þät þu þone wäl-gæst wihte ne grêtte, "lête Sûð-Dene sylfe geweorðan "gûðe wið Grendel. Gode ic þanc secge, "þäs þe ic þe gesundne geseón môste." Biówulf maðelode, bearn Ecgþiówes: "Þät is undyrne, dryhten Higelâc, "mære gemêting monegum fira, "hwylc orleg-hwîl uncer Grendles "wearð on þam wange, þær he worna fela "Sige-Scildingum sorge gefremede, "yrmðe tô aldre; ic þät eal gewräc, "swâ ne gylpan þearf Grendeles mâga "ænig ofer eorðan uht-hlem þone, "se þe lengest leofað lâðan cynnes, "fenne bifongen. Ic þær furðum cwom, "tô þam hring-sele Hrôðgâr grêtan: "sôna me se mæra mago Healfdenes, "syððan he môd-sefan mînne cûðe, "wið his sylfes sunu setl getæhte. "Weorod wäs on wynne; ne seah ic wîdan feorh "under heofenes hwealf heal-sittendra "medu-dreám mâran. Hwîlum mæru cwên, "friðu-sibb folca flet eall geond-hwearf, "bædde byre geonge; oft hió beáh-wriðan "secge sealde, ær hió tô setle geóng. "Hwîlum for duguðe dôhtor Hrôðgâres "eorlum on ende ealu-wæge bär, "þâ ic Freáware flet-sittende "nemnan hýrde, þær hió nägled sinc "häleðum sealde: sió gehâten wäs, "geong gold-hroden, gladum suna Frôdan; "hafað þäs geworden wine Scyldinga "rîces hyrde and þät ræd talað, "þät he mid þý wîfe wäl-fæhða dæl, "säcca gesette. Oft nô seldan hwær "äfter leód-hryre lytle hwîle "bon-gâr bûgeð, þeáh seó brýd duge! XXX. BEÓWULF'S STORY OF THE SLAYINGS. "Mäg þäs þonne ofþyncan þeóden Heaðobeardna "and þegna gehwâm þâra leóda, "þonne he mid fæmnan on flett gæð, "dryht-bearn Dena duguða biwenede: "on him gladiað gomelra lâfe "heard and hring-mæl, Heaðobeardna gestreón, "þenden hie þâm wæpnum wealdan môston, "ôð þät hie forlæddan tô þam lind-plegan "swæse gesîðas ond hyra sylfra feorh. "Þonne cwið ät beóre, se þe beáh gesyhð, "eald äsc-wîga, se þe eall geman "gâr-cwealm gumena (him bið grim sefa), "onginneð geômor-môd geongne cempan "þurh hreðra gehygd higes cunnian, "wîg-bealu weccean and þät word âcwyð: "'Meaht þu, mîn wine, mêce gecnâwan, "'þone þin fäder tô gefeohte bär "'under here-grîman hindeman sîðe, "'dýre îren, þær hyne Dene slôgon, "'weóldon wäl-stôwe, syððan wiðer-gyld läg, "'äfter häleða hryre, hwate Scyldungas? "'Nu her þâra banena byre nât-hwylces, "'frätwum hrêmig on flet gæð, "'morðres gylpeð and þone mâððum byreð, "'þone þe þu mid rihte rædan sceoldest!'" "Manað swâ and myndgað mæla gehwylce "sârum wordum, ôð þät sæl cymeð, "þät se fæmnan þegn fore fäder dædum "äfter billes bite blôd-fâg swefeð, "ealdres scyldig; him se ôðer þonan "losað lifigende, con him land geare. "Þonne bióð brocene on bâ healfe "âð-sweord eorla; syððan Ingelde "weallað wäl-nîðas and him wîf-lufan "äfter cear-wälmum côlran weorðað. "Þý ic Heaðobeardna hyldo ne telge, "dryht-sibbe dæl Denum unfæcne, "freónd-scipe fästne. Ic sceal forð sprecan "gen ymbe Grendel, þät þu geare cunne, "sinces brytta, tô hwan syððan wearð "hond-ræs häleða. Syððan heofones gim "glâd ofer grundas, gäst yrre cwom, "eatol æfen-grom, ûser neósan, "þær we gesunde säl weardodon; "þær wäs Hondsció hild onsæge, "feorh-bealu fægum, he fyrmest läg, "gyrded cempa; him Grendel wearð, "mærum magu-þegne tô mûð-bonan, "leófes mannes lîc eall forswealg. "Nô þý ær ût þâ gen îdel-hende "bona blôdig-tôð bealewa gemyndig, "of þam gold-sele gongan wolde, "ac he mägnes rôf mîn costode, "grâpode gearo-folm. Glôf hangode "sîd and syllîc searo-bendum fäst, "sió wäs orþoncum eall gegyrwed "deófles cräftum and dracan fellum: "he mec þær on innan unsynnigne, "diór dæd-fruma, gedôn wolde, "manigra sumne: hyt ne mihte swâ, "syððan ic on yrre upp-riht âstôd. "Tô lang ys tô reccenne, hû ic þam leód-sceaðan "yfla gehwylces ond-leán forgeald; "þær ic, þeóden mîn, þîne leóde "weorðode weorcum. He on weg losade, "lytle hwîle lîf-wynna breác; "hwäðre him sió swîðre swaðe weardade "hand on Hiorte and he heán þonan, "môdes geômor mere-grund gefeóll. "Me þone wäl-ræs wine Scildunga "fättan golde fela leánode, "manegum mâðmum, syððan mergen com "and we tô symble geseten häfdon. "Þær wäs gidd and gleó; gomela Scilding "fela fricgende feorran rehte; "hwîlum hilde-deór hearpan wynne, "gomen-wudu grêtte; hwîlum gyd âwräc "sôð and sârlîc; hwîlum syllîc spell "rehte äfter rihte rûm-heort cyning. "Hwîlum eft ongan eldo gebunden, "gomel gûð-wîga gioguðe cwîðan "hilde-strengo; hreðer inne weóll, "þonne he wintrum frôd worn gemunde. "Swâ we þær inne andlangne däg "nióde nâman, ôð þät niht becwom "ôðer tô yldum. Þâ wäs eft hraðe "gearo gyrn-wräce Grendeles môdor, "sîðode sorh-full; sunu deáð fornam, "wîg-hete Wedra. Wîf unhýre "hyre bearn gewräc, beorn âcwealde "ellenlîce; þær wäs Äsc-here, "frôdan fyrn-witan, feorh ûðgenge; "nôðer hy hine ne môston, syððan mergen cwom, "deáð-wêrigne Denia leóde "bronde forbärnan, ne on bæl hladan "leófne mannan: hió þät lîc ätbär "feóndes fäðmum under firgen-streám. "Þät wäs Hrôðgâre hreówa tornost "þâra þe leód-fruman lange begeâte; "þâ se þeóden mec þîne lîfe "healsode hreóh-môd, þät ic on holma geþring "eorl-scipe efnde, ealdre genêðde, "mærðo fremede: he me mêde gehêt. "Ic þâ þäs wälmes, þe is wîde cûð, "grimne gryrelîcne grund-hyrde fond. "Þær unc hwîle wäs hand gemæne; "holm heolfre weóll and ic heáfde becearf "in þam grund-sele Grendeles môdor "eácnum ecgum, unsôfte þonan "feorh ôðferede; näs ic fæge þâ gyt, "ac me eorla hleó eft gesealde "mâðma menigeo, maga Healfdenes. XXXI. HE GIVES PRESENTS TO HYGELAC. HYGELAC REWARDS HIM. HYGELAC'S DEATH. BEÓWULF REIGNS. "Swâ se þeód-kyning þeáwum lyfde; "nealles ic þâm leánum forloren häfde, "mägnes mêde, ac he me mâðmas geaf, "sunu Healfdenes, on sînne sylfes dôm; "þâ ic þe, beorn-cyning, bringan wylle, "êstum geýwan. Gen is eall ät þe "lissa gelong: ic lyt hafo "heáfod-mâga, nefne Hygelâc þec!" Hêt þâ in beran eafor, heáfod-segn, heaðo-steápne helm, hâre byrnan, gûð-sweord geatolîc, gyd äfter wräc: "Me þis hilde-sceorp Hrôðgâr sealde, "snotra fengel, sume worde hêt, "þät ic his ærest þe eft gesägde, "cwäð þät hyt häfde Hiorogâr cyning, "leód Scyldunga lange hwîle: "nô þý ær suna sînum syllan wolde, "hwatum Heorowearde, þeáh he him hold wære, "breóst-gewædu. Brûc ealles well!" Hýrde ic þät þâm frätwum feówer mearas lungre gelîce lâst weardode, äppel-fealuwe; he him êst geteáh meara and mâðma. Swâ sceal mæg dôn, nealles inwit-net ôðrum bregdan, dyrnum cräfte deáð rênian hond-gesteallan. Hygelâce wäs, nîða heardum, nefa swýðe hold and gehwäðer ôðrum hrôðra gemyndig. Hýrde ic þät he þone heals-beáh Hygde gesealde, wrätlîcne wundur-mâððum, þone þe him Wealhþeó geaf, þeódnes dôhtor, þrió wicg somod swancor and sadol-beorht; hyre syððan wäs äfter beáh-þege breóst geweorðod. Swâ bealdode bearn Ecgþeówes, guma gûðum cûð, gôdum dædum, dreáh äfter dôme, nealles druncne slôg heorð-geneátas; näs him hreóh sefa, ac he man-cynnes mæste cräfte gin-fästan gife, þe him god sealde, heóld hilde-deór. Heán wäs lange, swâ hyne Geáta bearn gôdne ne tealdon, ne hyne on medo-bence micles wyrðne drihten wereda gedôn wolde; swýðe oft sägdon, þät he sleac wære, äðeling unfrom: edwenden cwom tîr-eádigum menn torna gehwylces. Hêt þâ eorla hleó in gefetian, heaðo-rôf cyning, Hrêðles lâfe, golde gegyrede; näs mid Geátum þâ sinc-mâððum sêlra on sweordes hâd; þät he on Biówulfes bearm âlegde, and him gesealde seofan þûsendo, bold and brego-stôl. Him wäs bâm samod on þam leód-scipe lond gecynde, eard êðel-riht, ôðrum swîðor sîde rîce, þam þær sêlra wäs. Eft þät geiode ufaran dôgrum hilde-hlämmum, syððan Hygelâc läg and Heardrêde hilde-mêceas under bord-hreóðan tô bonan wurdon, þâ hyne gesôhtan on sige-þeóde hearde hilde-frecan, Heaðo-Scilfingas, nîða genægdan nefan Hererîces. Syððan Beówulfe brâde rîce on hand gehwearf: he geheóld tela fîftig wintru (wäs þâ frôd cyning, eald êðel-weard), ôð þät ân ongan deorcum nihtum draca rîcsian, se þe on heáre hæðe hord beweotode, stân-beorh steápne: stîg under läg, eldum uncûð. Þær on innan gióng niða nât-hwylces neóde gefêng hæðnum horde hond . d . . geþ . . hwylc since fâhne, he þät syððan . . . . . . . . þ . . . lð . þ . . l . g slæpende be fýre, fyrena hyrde þeófes cräfte, þät sie . . . . ðioð . . . . . . idh . folc-beorn, þät he gebolgen wäs. XXXII. THE FIRE-DRAKE. THE HOARD. Nealles mid geweoldum wyrm-horda . . . cräft sôhte sylfes willum, se þe him sâre gesceôd, ac for þreá-nêdlan þeów nât-hwylces häleða bearna hete-swengeas fleáh, for ofer-þearfe and þær inne fealh secg syn-bysig. Sôna in þâ tîde þät . . . . . þam gyste . . . . br . g . stôd, hwäðre earm-sceapen . . . . . . . . . ð . . . sceapen o . . . . i r . . e se fæs begeat, sinc-fät geseah: þær wäs swylcra fela in þam eorð-scräfe ær-gestreóna, swâ hy on geâr-dagum gumena nât-hwylc eormen-lâfe äðelan cynnes þanc-hycgende þær gehýdde, deóre mâðmas. Ealle hie deáð fornam ærran mælum, and se ân þâ gen leóda duguðe, se þær lengest hwearf, weard wine-geômor wîscte þäs yldan, þät he lytel fäc long-gestreóna brûcan môste. Beorh eal gearo wunode on wonge wäter-ýðum neáh, niwe be nässe nearo-cräftum fäst: þær on innan bär eorl-gestreóna hringa hyrde hard-fyrdne dæl fättan goldes, feá worda cwäð: "Heald þu nu, hruse, nu häleð ne môston, "eorla æhte. Hwät! hit ær on þe "gôde begeâton; gûð-deáð fornam, "feorh-bealo frêcne fyra gehwylcne, "leóda mînra, þâra þe þis lîf ofgeaf, "gesâwon sele-dreám. Nâh hwâ sweord wege "oððe fetige fäted wæge, "drync-fät deóre: duguð ellor scôc. "Sceal se hearda helm hyrsted golde "fätum befeallen: feormiend swefað, "þâ þe beado-grîman býwan sceoldon, "ge swylce seó here-pâd, sió ät hilde gebâd "ofer borda gebräc bite îrena, "brosnað äfter beorne. Ne mäg byrnan hring "äfter wîg-fruman wîde fêran "häleðum be healfe; näs hearpan wyn, "gomen gleó-beámes, ne gôd hafoc "geond säl swingeð, ne se swifta mearh "burh-stede beáteð. Bealo-cwealm hafað "fela feorh-cynna feorr onsended!" Swâ giômor-môd giohðo mænde, ân äfter eallum unblîðe hweóp, däges and nihtes, ôð þät deáðes wylm hrân ät heortan. Hord-wynne fond eald uht-sceaða opene standan, se þe byrnende biorgas sêceð nacod nîð-draca, nihtes fleógeð fýre befangen; hyne fold-bûend wîde gesâwon. He gewunian sceall hlâw under hrusan, þær he hæðen gold warað wintrum frôd; ne byð him wihte þê sêl. Swâ se þeód-sceaða þreó hund wintra heóld on hrusan hord-ärna sum eácen-cräftig, ôð þät hyne ân âbealh mon on môde: man-dryhtne bär fäted wæge, frioðo-wære bäd hlâford sînne. Þâ wäs hord râsod, onboren beága hord, bêne getîðad feá-sceaftum men. Freá sceáwode fira fyrn-geweorc forman sîðe. Þâ se wyrm onwôc, wrôht wäs geniwad; stonc þâ äfter stâne, stearc-heort onfand feóndes fôt-lâst; he tô forð gestôp, dyrnan cräfte, dracan heáfde neáh. Swâ mäg unfæge eáðe gedîgan weán and wräc-sîð, se þe waldendes hyldo gehealdeð. Hord-weard sôhte georne äfter grunde, wolde guman findan, þone þe him on sweofote sâre geteóde: hât and hreóh-môd hlæw oft ymbe hwearf, ealne ûtan-weardne; ne þær ænig mon wäs on þære wêstenne. Hwäðre hilde gefeh, beado-weorces: hwîlum on beorh äthwearf, sinc-fät sôhte; he þät sôna onfand, þät häfde gumena sum goldes gefandod heáh-gestreóna. Hord-weard onbâd earfoðlîce, ôð þät æfen cwom; wäs þâ gebolgen beorges hyrde, wolde se lâða lîge forgyldan drinc-fät dýre. Þâ wäs däg sceacen wyrme on willan, nô on wealle leng bîdan wolde, ac mid bæle fôr, fýre gefýsed. Wäs se fruma egeslîc leódum on lande, swâ hyt lungre wearð on hyra sinc-gifan sâre geendod. XXXIII. BEOWULF RESOLVES TO KILL THE FIRE-DRAKE. Þâ se gäst ongan glêdum spîwan, beorht hofu bärnan; bryne-leóma stôd eldum on andan; nô þær âht cwices lâð lyft-floga læfan wolde. Wäs þäs wyrmes wîg wîde gesýne, nearo-fâges nîð neán and feorran, hû se gûð-sceaða Geáta leóde hatode and hýnde: hord eft gesceát, dryht-sele dyrnne ær däges hwîle. Häfde land-wara lîge befangen, bæle and bronde; beorges getrûwode, wîges and wealles: him seó wên geleáh. Þâ wäs Biówulfe brôga gecýðed snûde tô sôðe, þät his sylfes him bolda sêlest bryne-wylmum mealt, gif-stôl Geáta. Þät þam gôdan wäs hreów on hreðre, hyge-sorga mæst: wênde se wîsa, þät he wealdende, ofer ealde riht, êcean dryhtne bitre gebulge: breóst innan weóll þeóstrum geþoncum, swâ him geþýwe ne wäs. Häfde lîg-draca leóda fästen, eá-lond ûtan, eorð-weard þone glêdum forgrunden. Him þäs gûð-cyning, Wedera þióden, wräce leornode. Hêht him þâ gewyrcean wîgendra hleó eall-îrenne, eorla dryhten wîg-bord wrätlîc; wisse he gearwe, þät him holt-wudu helpan ne meahte, lind wið lîge. Sceolde læn-daga äðeling ær-gôd ende gebîdan worulde lîfes and se wyrm somod; þeáh þe hord-welan heólde lange. Oferhogode þâ hringa fengel, þät he þone wîd-flogan weorode gesôhte, sîdan herge; nô he him þâ säcce ondrêd, ne him þäs wyrmes wîg for wiht dyde, eafoð and ellen; forþon he ær fela nearo nêðende nîða gedîgde, hilde-hlemma, syððan he Hrôðgâres, sigor-eádig secg, sele fælsode and ät gûðe forgrâp Grendeles mægum, lâðan cynnes. Nô þät läsest wäs hond-gemota, þær mon Hygelâc slôh, syððan Geáta cyning gûðe ræsum, freá-wine folces Freslondum on, Hrêðles eafora hioro-dryncum swealt, bille gebeáten; þonan Biówulf com sylfes cräfte, sund-nytte dreáh; + häfde him on earme ... XXX hilde-geatwa, þâ he tô holme stâg. Nealles Hetware hrêmge þorfton fêðe-wîges, þe him foran ongeán linde bæron: lyt eft becwom fram þam hild-frecan hâmes niósan. Oferswam þâ sióleða bigong sunu Ecgþeówes, earm ân-haga eft tô leódum, þær him Hygd gebeád hord and rîce, beágas and brego-stôl: bearne ne trûwode, þät he wið äl-fylcum êðel-stôlas healdan cûðe, þâ wäs Hygelâc deád. Nô þý ær feá-sceafte findan meahton ät þam äðelinge ænige þinga, þät he Heardrêde hlâford wære, oððe þone cyne-dôm ciósan wolde; hwäðre he him on folce freónd-lârum heóld, êstum mid âre, ôð þät he yldra wearð, Weder-Geátum weóld. Hyne wräc-mäcgas ofer sæ sôhtan, suna Ôhteres: häfdon hy forhealden helm Scylfinga, þone sêlestan sæ-cyninga, þâra þe in Swió-rîce sinc brytnade, mærne þeóden. Him þät tô mearce wearð; he þær orfeorme feorh-wunde hleát sweordes swengum, sunu Hygelâces; and him eft gewât Ongenþiówes bearn hâmes niósan, syððan Heardrêd läg; lêt þone brego-stôl Biówulf healdan, Geátum wealdan: þät wäs gôd cyning. XXXIV. RETROSPECT OF BEÓWULF.--STRIFE BETWEEN SWEONAS AND GEATAS. Se þäs leód-hryres leán gemunde uferan dôgrum, Eádgilse wearð feá-sceaftum feónd. Folce gestepte ofer sæ sîde sunu Ôhteres wîgum and wæpnum: he gewräc syððan cealdum cear-sîðum, cyning ealdre bineát. Swâ he nîða gehwane genesen häfde, slîðra geslyhta, sunu Ecgþiówes, ellen-weorca, ôð þone ânne däg, þe he wið þam wyrme gewegan sceolde. Gewât þâ twelfa sum torne gebolgen dryhten Geáta dracan sceáwian; häfde þâ gefrunen, hwanan sió fæhð ârâs, bealo-nîð biorna; him tô bearme cwom mâððum-fät mære þurh þäs meldan hond, Se wäs on þam þreáte þreotteoða secg, se þäs orleges ôr onstealde, häft hyge-giômor, sceolde heán þonon wong wîsian: he ofer willan gióng tô þäs þe he eorð-sele ânne wisse, hlæw under hrusan holm-wylme nêh, ýð-gewinne, se wäs innan full wrätta and wîra: weard unhióre, gearo gûð-freca, gold-mâðmas heóld, eald under eorðan; näs þät ýðe ceáp, tô gegangenne gumena ænigum. Gesät þâ on nässe nîð-heard cyning, þenden hælo âbeád heorð-geneátum gold-wine Geáta: him wäs geômor sefa, wäfre and wäl-fûs, Wyrd ungemete neáh, se þone gomelan grêtan sceolde, sêcean sâwle hord, sundur gedælan lîf wið lîce: nô þon lange wäs feorh äðelinges flæsce bewunden. Biówulf maðelade, bearn Ecgþeówes: "Fela ic on giogoðe guð-ræsa genäs, "orleg-hwîla: ic þät eall gemon. "Ic wäs syfan-wintre, þâ mec sinca baldor, "freá-wine folca ät mînum fäder genam, "heóld mec and häfde Hrêðel cyning, "geaf me sinc and symbel, sibbe gemunde; "näs ic him tô lîfe lâðra ôwihte "beorn in burgum, þonne his bearna hwylc, "Herebeald and Hæðcyn, oððe Hygelâc mîn. "Wäs þam yldestan ungedêfelîce "mæges dædum morðor-bed strêd, "syððan hyne Hæðcyn of horn-bogan, "his freá-wine flâne geswencte, "miste mercelses and his mæg ofscêt, "brôðor ôðerne, blôdigan gâre: "þät wäs feoh-leás gefeoht, fyrenum gesyngad "hreðre hyge-mêðe; sceolde hwäðre swâ þeáh "äðeling unwrecen ealdres linnan. "Swâ bið geômorlîc gomelum ceorle "tô gebîdanne, þät his byre rîde "giong on galgan, þonne he gyd wrece, "sârigne sang, þonne his sunu hangað "hrefne tô hrôðre and he him helpe ne mäg, "eald and in-frôd, ænige gefremman. "Symble bið gemyndgad morna gehwylce "eaforan ellor-sîð; ôðres ne gýmeð "tô gebîdanne burgum on innan "yrfe-weardes, þonne se ân hafað "þurh deáðes nýd dæda gefondad. "Gesyhð sorh-cearig on his suna bûre "wîn-sele wêstne, wind-gereste, "reóte berofene; rîdend swefað "häleð in hoðman; nis þær hearpan swêg, "gomen in geardum, swylce þær iú wæron. XXXV. MEMORIES OF PAST TIME.--THE FEUD WITH THE FIRE-DRAKE. "Gewîteð þonne on sealman, sorh-leóð gäleð "ân äfter ânum: þûhte him eall tô rûm, "wongas and wîc-stede. Swâ Wedra helm "äfter Herebealde heortan sorge "weallende wäg, wihte ne meahte "on þam feorh-bonan fæhðe gebêtan: "nô þý ær he þone heaðo-rinc hatian ne meahte "lâðum dædum, þeáh him leóf ne wäs. "He þâ mid þære sorge, þe him sió sâr belamp, "gum-dreám ofgeaf, godes leóht geceás; "eaferum læfde, swâ dêð eádig mon, "lond and leód-byrig, þâ he of lîfe gewât. "Þâ wäs synn and sacu Sweona and Geáta, "ofer wîd wäter wrôht gemæne, "here-nîð hearda, syððan Hrêðel swealt, "oððe him Ongenþeówes eaferan wæran "frome fyrd-hwate, freóde ne woldon "ofer heafo healdan, ac ymb Hreosna-beorh "eatolne inwit-scear oft gefremedon. "Þät mæg-wine mîne gewræcan, "fæhðe and fyrene, swâ hyt gefræge wäs, "þeáh þe ôðer hit ealdre gebohte, "heardan ceápe: Hæðcynne wearð, "Geáta dryhtne, gûð onsæge. "Þâ ic on morgne gefrägn mæg ôðerne "billes ecgum on bonan stælan, "þær Ongenþeów Eofores niósade: "gûð-helm tôglâd, gomela Scylfing "hreás heoro-blâc; hond gemunde "fæhðo genôge, feorh-sweng ne ofteáh. "Ic him þâ mâðmas, þe he me sealde, "geald ät gûðe, swâ me gifeðe wäs, "leóhtan sweorde: he me lond forgeaf, "eard êðel-wyn. Näs him ænig þearf, "þät he tô Gifðum oððe tô Gâr-Denum "oððe in Swió-rîce sêcean þurfe "wyrsan wîg-frecan, weorðe gecýpan; "symle ic him on fêðan beforan wolde, "âna on orde, and swâ tô aldre sceall "säcce fremman, þenden þis sweord þolað, "þät mec ær and sîð oft gelæste, "syððan ic for dugeðum Däghrefne wearð "tô hand-bonan, Hûga cempan: "nalles he þâ frätwe Fres-cyninge, "breóst-weorðunge bringan môste, "ac in campe gecrong cumbles hyrde, "äðeling on elne. Ne wäs ecg bona, "ac him hilde-grâp heortan wylmas, "bân-hûs gebräc. Nu sceall billes ecg, "hond and heard sweord ymb hord wîgan." Beówulf maðelode, beót-wordum spräc niéhstan sîðe: "Ic genêðde fela "gûða on geogoðe; gyt ic wylle, "frôd folces weard, fæhðe sêcan, "mærðum fremman, gif mec se mân-sceaða "of eorð-sele ût gesêceð!" Gegrêtte þâ gumena gehwylcne, hwate helm-berend hindeman sîðe, swæse gesîðas: "Nolde ic sweord beran, "wæpen tô wyrme, gif ic wiste hû "wið þam aglæcean elles meahte "gylpe wiðgrîpan, swâ ic gió wið Grendle dyde; "ac ic þær heaðu-fýres hâtes wêne, "rêðes and-hâttres: forþon ic me on hafu "bord and byrnan. Nelle ic beorges weard "oferfleón fôtes trem, feónd unhýre, "ac unc sceal weorðan ät wealle, swâ unc Wyrd geteóð, "metod manna gehwäs. Ic eom on môde from, "þät ic wið þone gûð-flogan gylp ofersitte. "Gebîde ge on beorge byrnum werede, "secgas on searwum, hwäðer sêl mæge "äfter wäl-ræse wunde gedýgan "uncer twega. Nis þät eówer sîð, "ne gemet mannes, nefne mîn ânes, "þät he wið aglæcean eofoðo dæle, "eorl-scype efne. Ic mid elne sceall "gold gegangan oððe gûð nimeð, "feorh-bealu frêcne, freán eówerne!" Ârâs þâ bî ronde rôf oretta, heard under helm, hioro-sercean bär under stân-cleofu, strengo getrûwode ânes mannes: ne bið swylc earges sîð. Geseah þâ be wealle, se þe worna fela, gum-cystum gôd, gûða gedîgde, hilde-hlemma, þonne hnitan fêðan, (stôd on stân-bogan) streám ût þonan brecan of beorge; wäs þære burnan wälm heaðo-fýrum hât: ne meahte horde neáh unbyrnende ænige hwîle deóp gedýgan for dracan lêge. Lêt þâ of breóstum, þâ he gebolgen wäs, Weder-Geáta leód word ût faran, stearc-heort styrmde; stefn in becom heaðo-torht hlynnan under hârne stân. Hete wäs onhrêred, hord-weard oncniów mannes reorde; näs þær mâra fyrst, freóde tô friclan. From ærest cwom oruð aglæcean ût of stâne, hât hilde-swât; hruse dynede. Biorn under beorge bord-rand onswâf wið þam gryre-gieste, Geáta dryhten: þâ wäs hring-bogan heorte gefýsed säcce tô sêceanne. Sweord ær gebräd gôd gûð-cyning gomele lâfe, ecgum ungleáw, æghwäðrum wäs bealo-hycgendra brôga fram ôðrum. Stîð-môd gestôd wið steápne rond winia bealdor, þâ se wyrm gebeáh snûde tôsomne: he on searwum bâd. Gewât þâ byrnende gebogen scrîðan tô, gescîfe scyndan. Scyld wel gebearg lîfe and lîce lässan hwîle mærum þeódne, þonne his myne sôhte, þær he þý fyrste forman dôgore wealdan môste, swâ him Wyrd ne gescrâf hrêð ät hilde. Hond up âbräd Geáta dryhten, gryre-fâhne slôh incge lâfe, þät sió ecg gewâc brûn on bâne, bât unswîðor, þonne his þiód-cyning þearfe häfde, bysigum gebæded. Þâ wäs beorges weard äfter heaðu-swenge on hreóum môde, wearp wäl-fýre, wîde sprungon hilde-leóman: hrêð-sigora ne gealp gold-wine Geáta, gûð-bill geswâc nacod ät nîðe, swâ hyt nô sceolde, îren ær-gôd. Ne wäs þät êðe sîð, þät se mæra maga Ecgþeówes grund-wong þone ofgyfan wolde; sceolde wyrmes willan wîc eardian elles hwergen, swâ sceal æghwylc mon âlætan læn-dagas. Näs þâ long tô þon, þät þâ aglæcean hy eft gemêtton. Hyrte hyne hord-weard, hreðer æðme weóll, niwan stefne: nearo þrowode fýre befongen se þe ær folce weóld. Nealles him on heápe hand-gesteallan, äðelinga bearn ymbe gestôdon hilde-cystum, ac hy on holt bugon, ealdre burgan. Hiora in ânum weóll sefa wið sorgum: sibb æfre ne mäg wiht onwendan, þam þe wel þenceð. XXXVI. WIGLAF HELPS BEÓWULF IN THE FEUD. Wîglâf wäs hâten Weoxstânes sunu, leóflîc lind-wiga, leód Scylfinga, mæg Älfheres: geseah his mon-dryhten under here-grîman hât þrowian. Gemunde þâ þâ âre, þe he him ær forgeaf wîc-stede weligne Wægmundinga, folc-rihta gehwylc, swâ his fäder âhte; ne mihte þâ forhabban, hond rond gefêng, geolwe linde, gomel swyrd geteáh, þät wäs mid eldum Eánmundes lâf, suna Ôhteres, þam ät säcce wearð wracu wine-leásum Weohstânes bana mêces ecgum, and his mâgum ätbär brûn-fâgne helm, hringde byrnan, eald sweord eotonisc, þät him Onela forgeaf, his gädelinges gûð-gewædu, fyrd-searo fûslîc: nô ymbe þâ fæhðe spräc, þeáh þe he his brôðor bearn âbredwade. He frätwe geheóld fela missera, bill and byrnan, ôð þät his byre mihte eorl-scipe efnan, swâ his ær-fäder; geaf him þâ mid Geátum gûð-gewæda æghwäs unrîm; þâ he of ealdre gewât, frôd on forð-weg. Þâ wäs forma sîð geongan cempan, þät he gûðe ræs mid his freó-dryhtne fremman sceolde; ne gemealt him se môd-sefa, ne his mæges lâf gewâc ät wîge: þät se wyrm onfand, syððan hie tôgädre gegân häfdon. Wîglâf maðelode word-rihta fela, sägde gesîðum, him wäs sefa geômor: "Ic þät mæl geman, þær we medu þêgun, "þonne we gehêton ûssum hlâforde "in biór-sele, þe ûs þâs beágas geaf, "þät we him þâ gûð-geatwa gyldan woldon, "gif him þyslîcu þearf gelumpe, "helmas and heard sweord: þê he ûsic on herge geceás "tô þyssum sîð-fate sylfes willum, "onmunde ûsic mærða and me þâs mâðmas geaf, "þê he ûsic gâr-wîgend gôde tealde, "hwate helm-berend, þeáh þe hlâford ûs "þis ellen-weorc âna âþôhte "tô gefremmanne, folces hyrde, "forþam he manna mæst mærða gefremede, "dæda dollîcra. Nu is se däg cumen, "þät ûre man-dryhten mägenes behôfað "gôdra gûð-rinca: wutun gangan tô, "helpan hild-fruman, þenden hyt sý, "glêd-egesa grim! God wât on mec, "þät me is micle leófre, þät mînne lîc-haman "mid mînne gold-gyfan glêd fäðmie. "Ne þynceð me gerysne, þät we rondas beren "eft tô earde, nemne we æror mægen "fâne gefyllan, feorh ealgian "Wedra þiódnes. Ic wât geare, "þät næron eald-gewyrht, þät he âna scyle "Geáta duguðe gnorn þrowian, "gesîgan ät säcce: sceal ûrum þät sweord and helm, "byrne and byrdu-scrûd bâm gemæne." Wôd þâ þurh þone wäl-rêc, wîg-heafolan bär freán on fultum, feá worda cwäð: "Leófa Biówulf, læst eall tela, "swâ þu on geoguð-feore geâra gecwæde, "þät þu ne âlæte be þe lifigendum "dôm gedreósan: scealt nu dædum rôf, "äðeling ân-hydig, ealle mägene "feorh ealgian; ic þe fullæstu!" Äfter þâm wordum wyrm yrre cwom, atol inwit-gäst ôðre sîðe, fýr-wylmum fâh fiónda niósan, lâðra manna; lîg-ýðum forborn bord wið ronde: byrne ne meahte geongum gâr-wigan geóce gefremman: ac se maga geonga under his mæges scyld elne geeode, þâ his âgen wäs glêdum forgrunden. Þâ gen gûð-cyning mærða gemunde, mägen-strengo, slôh hilde-bille, þät hyt on heafolan stôd nîðe genýded: Nägling forbärst, geswâc ät säcce sweord Biówulfes gomol and græg-mæl. Him þät gifeðe ne wäs, þät him îrenna ecge mihton helpan ät hilde; wäs sió hond tô strong, se þe mêca gehwane mîne gefræge swenge ofersôhte, þonne he tô säcce bär wæpen wundrum heard, näs him wihte þê sêl. Þâ wäs þeód-sceaða þriddan sîðe, frêcne fýr-draca fæhða gemyndig, ræsde on þone rôfan, þâ him rûm âgeald, hât and heaðo-grim, heals ealne ymbefêng biteran bânum; he geblôdegod wearð sâwul-drióre; swât ýðum weóll. XXXVII. BEÓWULF WOUNDED TO DEATH. Þâ ic ät þearfe gefrägn þeód-cyninges and-longne eorl ellen cýðan, cräft and cênðu, swâ him gecynde wäs; ne hêdde he þäs heafolan, ac sió hand gebarn môdiges mannes, þær he his mæges healp, þät he þone nîð-gäst nioðor hwêne slôh, secg on searwum, þät þät sweord gedeáf fâh and fäted, þät þät fýr ongon sweðrian syððan. Þâ gen sylf cyning geweóld his gewitte, wäll-seaxe gebräd, biter and beadu-scearp, þät he on byrnan wäg: forwrât Wedra helm wyrm on middan. Feónd gefyldan (ferh ellen wräc), and hi hyne þâ begen âbroten häfdon, sib-äðelingas: swylc sceolde secg wesan, þegn ät þearfe. Þät þam þeódne wäs sîðast sîge-hwîle sylfes dædum, worlde geweorces. Þâ sió wund ongon, þe him se eorð-draca ær geworhte, swêlan and swellan. He þät sôna onfand, þät him on breóstum bealo-nîð weóll, âttor on innan. Þâ se äðeling gióng, þät he bî wealle, wîs-hycgende, gesät on sesse; seah on enta geweorc, hû þâ stân-bogan stapulum fäste êce eorð-reced innan heóldon. Hyne þâ mid handa heoro-dreórigne þeóden mærne þegn ungemete till, wine-dryhten his wätere gelafede, hilde-sädne and his helm onspeón. Biówulf maðelode, he ofer benne spräc, wunde wäl-bleáte (wisse he gearwe, þät he däg-hwîla gedrogen häfde eorðan wynne; þâ wäs eall sceacen dôgor-gerîmes, deáð ungemete neáh): "Nu ic suna mînum syllan wolde "gûð-gewædu, þær me gifeðe swâ "ænig yrfe-weard äfter wurde, "lîce gelenge. Ic þâs leóde heóld "fîftig wintra: näs se folc-cyning "ymbe-sittendra ænig þâra, "þe mec gûð-winum grêtan dorste, "egesan þeón. Ic on earde bâd "mæl-gesceafta, heóld mîn tela, "ne sôhte searo-nîðas, ne me swôr fela "âða on unriht. Ic þäs ealles mäg, "feorh-bennum seóc, gefeán habban: "forþam me wîtan ne þearf waldend fira "morðor-bealo mâga, þonne mîn sceaceð "lîf of lîce. Nu þu lungre "geong, hord sceáwian under hârne stân, "Wîglâf leófa, nu se wyrm ligeð, "swefeð sâre wund, since bereáfod. "Bió nu on ôfoste, þät ic ær-welan, "gold-æht ongite, gearo sceáwige "swegle searo-gimmas, þät ic þý sêft mæge "äfter mâððum-welan mîn âlætan "lîf and leód-scipe, þone ic longe heóld." XXXVIII. THE JEWEL-HOARD. THE PASSING OF BEOWULF. Þâ ic snûde gefrägn sunu Wihstânes äfter word-cwydum wundum dryhtne hýran heaðo-siócum, hring-net beran, brogdne beadu-sercean under beorges hrôf. Geseah þâ sige-hrêðig, þâ he bî sesse geóng, mago-þegn môdig mâððum-sigla fela, gold glitinian grunde getenge, wundur on wealle and þäs wyrmes denn, ealdes uht-flogan, orcas stondan, fyrn-manna fatu feormend-leáse, hyrstum behrorene: þær wäs helm monig, eald and ômig, earm-beága fela, searwum gesæled. Sinc eáðe mäg, gold on grunde, gumena cynnes gehwone ofer-higian, hýde se þe wylle! Swylce he siomian geseah segn eall-gylden heáh ofer horde, hond-wundra mæst, gelocen leoðo-cräftum: of þam leóma stôd, þät he þone grund-wong ongitan meahte, wräte giond-wlîtan. Näs þäs wyrmes þær onsýn ænig, ac hyne ecg fornam. Þâ ic on hlæwe gefrägn hord reáfian, eald enta geweorc ânne mannan, him on bearm hladan bunan and discas sylfes dôme, segn eác genom, beácna beorhtost; bill ær-gescôd (ecg wäs îren) eald-hlâfordes þam þâra mâðma mund-bora wäs longe hwîle, lîg-egesan wäg hâtne for horde, hioro-weallende, middel-nihtum, ôð þät he morðre swealt. Âr wäs on ôfoste eft-sîðes georn, frätwum gefyrðred: hyne fyrwet bräc, hwäðer collen-ferð cwicne gemêtte in þam wong-stede Wedra þeóden, ellen-siócne, þær he hine ær forlêt. He þâ mid þâm mâðmum mærne þióden, dryhten sînne driórigne fand ealdres ät ende: he hine eft ongon wäteres weorpan, ôð þät wordes ord breóst-hord þurhbräc. Beówulf maðelode, gomel on giohðe (gold sceáwode): "Ic þâra frätwa freán ealles þanc "wuldur-cyninge wordum secge, "êcum dryhtne, þe ic her on starie, "þäs þe ic môste mînum leódum "ær swylt-däge swylc gestrýnan. "Nu ic on mâðma hord mîne bebohte "frôde feorh-lege, fremmað ge nu "leóda þearfe; ne mäg ic her leng wesan. "Hâtað heaðo-mære hlæw gewyrcean, "beorhtne äfter bæle ät brimes nosan; "se scel tô gemyndum mînum leódum "heáh hlifian on Hrones nässe, "þät hit sæ-lîðend syððan hâtan "Biówulfes biorh, þâ þe brentingas "ofer flôda genipu feorran drîfað." Dyde him of healse hring gyldenne þióden þrîst-hydig, þegne gesealde, geongum gâr-wigan, gold-fâhne helm, beáh and byrnan, hêt hyne brûcan well: "Þu eart ende-lâf ûsses cynnes, "Wægmundinga; ealle Wyrd forsweóf, "mîne mâgas tô metod-sceafte, "eorlas on elne: ic him äfter sceal." Þät wäs þam gomelan gingeste word breóst-gehygdum, ær he bæl cure, hâte heaðo-wylmas: him of hreðre gewât sâwol sêcean sôð-fästra dôm. XXXIX. THE COWARD-THANES. Þâ wäs gegongen guman unfrôdum earfoðlîce, þät he on eorðan geseah þone leófestan lîfes ät ende bleáte gebæran. Bona swylce läg, egeslîc eorð-draca, ealdre bereáfod, bealwe gebæded: beáh-hordum leng wyrm woh-bogen wealdan ne môste, ac him îrenna ecga fornâmon, hearde heaðo-scearpe homera lâfe, þät se wîd-floga wundum stille hreás on hrusan hord-ärne neáh, nalles äfter lyfte lâcende hwearf middel-nihtum, mâðm-æhta wlonc ansýn ýwde: ac he eorðan gefeóll for þäs hild-fruman hond-geweorce. Hûru þät on lande lyt manna þâh mägen-âgendra mîne gefræge, þeáh þe he dæda gehwäs dyrstig wære, þät he wið âttor-sceaðan oreðe geræsde, oððe hring-sele hondum styrede, gif he wäccende weard onfunde bûan on beorge. Biówulfe wearð dryht-mâðma dæl deáðe forgolden; häfde æghwäðer ende gefêred lænan lîfes. Näs þâ lang tô þon, þät þâ hild-latan holt ofgêfan, tydre treów-logan tyne ätsomne, þâ ne dorston ær dareðum lâcan on hyra man-dryhtnes miclan þearfe; ac hy scamiende scyldas bæran, gûð-gewædu, þær se gomela läg: wlitan on Wîglâf. He gewêrgad sät, fêðe-cempa freán eaxlum neáh, wehte hyne wätre; him wiht ne speów; ne meahte he on eorðan, þeáh he ûðe wel, on þam frum-gâre feorh gehealdan, ne þäs wealdendes willan wiht oncirran; wolde dôm godes dædum rædan gumena gehwylcum, swâ he nu gen dêð. Þâ wäs ät þam geongan grim andswaru êð-begête þâm þe ær his elne forleás. Wîglâf maðelode, Weohstânes sunu, secg sârig-ferð seah on unleófe: "Þät lâ mäg secgan, se þe wyle sôð sprecan, "þät se mon-dryhten, se eów þâ mâðmas geaf, "eóred-geatwe, þe ge þær on standað, "þonne he on ealu-bence oft gesealde "heal-sittendum helm and byrnan, "þeóden his þegnum, swylce he þryðlîcost "ôhwær feor oððe neáh findan meahte, "þät he genunga gûð-gewædu "wrâðe forwurpe. Þâ hyne wîg beget, "nealles folc-cyning fyrd-gesteallum "gylpan þorfte; hwäðre him god ûðe, "sigora waldend, þät he hyne sylfne gewräc "âna mid ecge, þâ him wäs elnes þearf, "Ic him lîf-wraðe lytle meahte "ätgifan ät gûðe and ongan swâ þeáh "ofer mîn gemet mæges helpan: "symle wäs þý sæmra, þonne ic sweorde drep "ferhð-genîðlan, fýr unswîðor "weóll of gewitte. Wergendra tô lyt "þrong ymbe þeóden, þâ hyne sió þrag becwom. "Nu sceal sinc-þego and swyrd-gifu "eall êðel-wyn eówrum cynne, "lufen âlicgean: lond-rihtes môt "þære mæg-burge monna æghwylc "îdel hweorfan, syððan äðelingas "feorran gefricgean fleám eówerne, "dôm-leásan dæd. Deáð bið sêlla "eorla gehwylcum þonne edwît-lîf!" XL. THE SOLDIER'S DIRGE AND PROPHECY. Hêht þâ þät heaðo-weorc tô hagan biódan up ofer êg-clif, þær þät eorl-weorod morgen-longne däg môd-giômor sät, bord-häbbende, bega on wênum ende-dôgores and eft-cymes leófes monnes. Lyt swîgode niwra spella, se þe näs gerâd, ac he sôðlîce sägde ofer ealle; "Nu is wil-geofa Wedra leóda, "dryhten Geáta deáð-bedde fäst, "wunað wäl-reste wyrmes dædum; "him on efn ligeð ealdor-gewinna, "siex-bennum seóc: sweorde ne meahte "on þam aglæcean ænige þinga "wunde gewyrcean. Wîglâf siteð "ofer Biówulfe, byre Wihstânes, "eorl ofer ôðrum unlifigendum, "healdeð hige-mêðum heáfod-wearde "leófes and lâðes. Nu ys leódum wên "orleg-hwîle, syððan underne "Froncum and Frysum fyll cyninges "wîde weorðeð. Wäs sió wrôht scepen "heard wið Hûgas, syððan Higelâc cwom "faran flot-herge on Fresna land, "þær hyne Hetware hilde gehnægdon, "elne geeodon mid ofer-mägene, "þät se byrn-wîga bûgan sceolde, "feóll on fêðan: nalles frätwe geaf "ealdor dugoðe; ûs wäs â syððan "Merewioinga milts ungyfeðe. "Ne ic tô Sweó-þeóde sibbe oððe treówe "wihte ne wêne; ac wäs wîde cûð, "þätte Ongenþió ealdre besnyðede "Hæðcyn Hrêðling wið Hrefna-wudu, "þâ for on-mêdlan ærest gesôhton "Geáta leóde Gûð-scilfingas. "Sôna him se frôda fäder Ôhtheres, "eald and eges-full ond-slyht âgeaf, "âbreót brim-wîsan, brýd âheórde, "gomela ió-meowlan golde berofene, "Onelan môdor and Ôhtheres, "and þâ folgode feorh-genîðlan "ôð þät hî ôðeodon earfoðlîce "in Hrefnes-holt hlâford-leáse. "Besät þâ sin-herge sweorda lâfe "wundum wêrge, weán oft gehêt "earmre teohhe andlonge niht: "cwäð he on mergenne mêces ecgum "getan wolde, sume on galg-treówum "fuglum tô gamene. Frôfor eft gelamp "sârig-môdum somod ær-däge, "syððan hie Hygelâces horn and býman "gealdor ongeâton. Þâ se gôda com "leóda dugoðe on lâst faran. XLI. HE TELLS OF THE SWEDES AND THE GEATAS. "Wäs sió swât-swaðu Sweona and Geáta, "wäl-ræs wera wîde gesýne, "hû þâ folc mid him fæhðe tôwehton. "Gewât him þâ se gôda mid his gädelingum, "frôd fela geômor fästen sêcean, "eorl Ongenþió ufor oncirde; "häfde Higelâces hilde gefrunen, "wlonces wîg-cräft, wiðres ne trûwode, "þät he sæ-mannum onsacan mihte, "heáðo-lîðendum hord forstandan, "bearn and brýde; beáh eft þonan "eald under eorð-weall. Þâ wäs æht boden "Sweona leódum, segn Higelâce. "Freoðo-wong þone forð ofereodon, "syððan Hrêðlingas tô hagan þrungon. "Þær wearð Ongenþió ecgum sweorda, "blonden-fexa on bîd wrecen, "þät se þeód-cyning þafian sceolde "Eofores ânne dôm: hyne yrringa "Wulf Wonrêding wæpne geræhte, "þät him for swenge swât ædrum sprong "forð under fexe. Näs he forht swâ þêh, "gomela Scilfing, ac forgeald hraðe "wyrsan wrixle wäl-hlem þone, "syððan þeód-cyning þyder oncirde: "ne meahte se snella sunu Wonrêdes "ealdum ceorle ond-slyht giofan, "ac he him on heáfde helm ær gescer, "þät he blôde fâh bûgan sceolde, "feóll on foldan; näs he fæge þâ git, "ac he hyne gewyrpte, þeáh þe him wund hrîne, "Lêt se hearda Higelâces þegn "brâdne mêce, þâ his brôðor läg, "eald sweord eotonisc, entiscne helm, "brecan ofer bord-weal: þâ gebeáh cyning, "folces hyrde, wäs in feorh dropen. "Þâ wæron monige, þe his mæg wriðon, "ricone ârærdon, þâ him gerýmed wearð, "þät hie wäl-stôwe wealdan môston. "Þenden reáfode rinc ôðerne, "nam on Ongenþió îren-byrnan, "heard swyrd hilted and his helm somod; "hâres hyrste Higelâce bär. "He þâm frätwum fêng and him fägre gehêt "leána fore leódum and gelæste swâ: "geald þone gûð-ræs Geáta dryhten, "Hrêðles eafora, þâ he tô hâm becom, "Jofore and Wulfe mid ofer-mâðmum, "sealde hiora gehwäðrum hund þûsenda "landes and locenra beága; ne þorfte him þâ leán ôðwîtan "mon on middan-gearde, syððan hie þâ mærða geslôgon; "and þâ Jofore forgeaf ângan dôhtor, "hâm-weorðunge, hyldo tô wedde. "Þät ys sió fæhðo and se feónd-scipe, "wäl-nîð wera, þäs þe ic wên hafo, "þe ûs sêceað tô Sweona leóde, "syððan hie gefricgeað freán ûserne "ealdor-leásne, þone þe ær geheóld "wið hettendum hord and rîce, "äfter häleða hryre hwate Scylfingas, "folc-ræd fremede oððe furður gen "eorl-scipe efnde. Nu is ôfost betost, "þät we þeód-cyning þær sceáwian "and þone gebringan, þe ûs beágas geaf, "on âd-färe. Ne scel ânes hwät "meltan mid þam môdigan, ac þær is mâðma hord. "gold unrîme grimme geceápod "and nu ät sîðestan sylfes feore "beágas gebohte; þâ sceal brond fretan, "äled þeccean, nalles eorl wegan "mâððum tô gemyndum, ne mägð scýne "habban on healse hring-weorðunge, "ac sceall geômor-môd golde bereáfod "oft nalles æne el-land tredan, "nu se here-wîsa hleahtor âlegde, "gamen and gleó-dreám. Forþon sceall gâr wesan "monig morgen-ceald mundum bewunden, "häfen on handa, nalles hearpan swêg "wîgend weccean, ac se wonna hrefn "fûs ofer fægum, fela reordian, "earne secgan, hû him ät æte speów, "þenden he wið wulf wäl reáfode." Swâ se secg hwata secgende wäs lâðra spella; he ne leág fela wyrda ne worda. Weorod eall ârâs, eodon unblîðe under Earna näs wollen-teáre wundur sceáwian. Fundon þâ on sande sâwul-leásne hlim-bed healdan, þone þe him hringas geaf ærran mælum: þâ wäs ende-däg gôdum gegongen, þät se gûð-cyning, Wedra þeóden, wundor-deáðe swealt. Ær hî gesêgan syllîcran wiht, wyrm on wonge wiðer-rähtes þær lâðne licgean: wäs se lêg-draca, grimlîc gryre-gäst, glêdum beswæled, se wäs fîftiges fôt-gemearces. lang on legere, lyft-wynne heóld nihtes hwîlum, nyðer eft gewât dennes niósian; wäs þâ deáðe fäst, häfde eorð-scrafa ende genyttod. Him big stôdan bunan and orcas, discas lâgon and dýre swyrd, ômige þurh-etone, swâ hie wið eorðan fäðm þûsend wintra þær eardodon: þonne wäs þät yrfe eácen-cräftig, iú-monna gold galdre bewunden, þät þam hring-sele hrînan ne môste gumena ænig, nefne god sylfa, sigora sôð-cyning, sealde þam þe he wolde (he is manna gehyld) hord openian, efne swâ hwylcum manna, swâ him gemet þûhte. XLII. WÎGLAF SPEAKS. THE BUILDING OF THE BALE-FIRE. Þâ wäs gesýne, þät se sîð ne þâh þam þe unrihte inne gehýdde wräte under wealle. Weard ær ofslôh feára sumne; þâ sió fæhð gewearð gewrecen wrâðlîce. Wundur hwâr, þonne eorl ellen-rôf ende gefêre lîf-gesceafta, þonne leng ne mäg mon mid his mâgum medu-seld bûan. Swâ wäs Biówulfe, þâ he biorges weard sôhte, searo-nîðas: seolfa ne cûðe, þurh hwät his worulde gedâl weorðan sceolde; swâ hit ôð dômes däg diópe benemdon þeódnas mære, þâ þät þær dydon, þät se secg wære synnum scildig, hergum geheaðerod, hell-bendum fäst, wommum gewitnad, se þone wong strâde. Näs he gold-hwät: gearwor häfde âgendes êst ær gesceáwod. Wîglâf maðelode, Wihstânes sunu: "Oft sceall eorl monig ânes willan "wræc âdreógan, swâ ûs geworden is. "Ne meahton we gelæran leófne þeóden, "rîces hyrde ræd ænigne, "þät he ne grêtte gold-weard þone, "lête hyne licgean, þær he longe wäs, "wîcum wunian ôð woruld-ende. "Heóldon heáh gesceap: hord ys gesceáwod, "grimme gegongen; wäs þät gifeðe tô swîð, "þe þone þeóden þyder ontyhte. "Ic wäs þær inne and þät eall geond-seh, "recedes geatwa, þâ me gerýmed wäs, "nealles swæslîce sîð âlýfed "inn under eorð-weall. Ic on ôfoste gefêng "micle mid mundum mägen-byrðenne "hord-gestreóna, hider ût ätbär "cyninge mînum: cwico wäs þâ gena, "wîs and gewittig; worn eall gespräc "gomol on gehðo and eówic grêtan hêt, "bäd þät ge geworhton äfter wines dædum "in bæl-stede beorh þone heán "micelne and mærne, swâ he manna wäs "wîgend weorð-fullost wîde geond eorðan, "þenden he burh-welan brûcan môste. "Uton nu êfstan ôðre sîðe "seón and sêcean searo-geþräc, "wundur under wealle! ic eów wîsige, "þät ge genôge neán sceáwiað "beágas and brâd gold. Sîe sió bær gearo "ädre geäfned, þonne we ût cymen, "and þonne geferian freán ûserne, "leófne mannan, þær he longe sceal "on þäs waldendes wære geþolian." Hêt þâ gebeódan byre Wihstânes, häle hilde-diór, häleða monegum bold-âgendra, þät hie bæl-wudu feorran feredon, folc-âgende gôdum tôgênes: "Nu sceal glêd fretan "(weaxan wonna lêg) wîgena strengel, "þone þe oft gebâd îsern-scûre, "þonne stræla storm, strengum gebæded, "scôc ofer scild-weall, sceft nytte heóld, "feðer-gearwum fûs flâne full-eode." Hûru se snotra sunu Wihstânes âcîgde of corðre cyninges þegnas syfone tôsomne þâ sêlestan, eode eahta sum under inwit-hrôf; hilde-rinc sum on handa bär äled-leóman, se þe on orde geóng. Näs þâ on hlytme, hwâ þät hord strude, syððan or-wearde ænigne dæl secgas gesêgon on sele wunian, læne licgan: lyt ænig mearn, þät hi ôfostlice ût geferedon dýre mâðmas; dracan êc scufun, wyrm ofer weall-clif, lêton wæg niman, flôd fäðmian frätwa hyrde. Þær wäs wunden gold on wæn hladen, æghwäs unrîm, äðeling boren, hâr hilde-rinc tô Hrones nässe. XLIII. BEÓWULF'S FUNERAL PYRE. Him þâ gegiredan Geáta leóde âd on eorðan un-wâclîcne, helmum behongen, hilde-bordum, beorhtum byrnum, swâ he bêna wäs; âlegdon þâ tô-middes mærne þeóden häleð hiófende, hlâford leófne. Ongunnon þâ on beorge bæl-fýra mæst wîgend weccan: wudu-rêc âstâh sweart ofer swioðole, swôgende lêg, wôpe bewunden (wind-blond geläg) ôð þät he þâ bân-hûs gebrocen häfde, hât on hreðre. Higum unrôte môd-ceare mændon mon-dryhtnes cwealm; swylce giômor-gyd + lat . con meowle . . . . . wunden heorde . . . serg cearig sælde geneahhe þät hio hyre . . . . gas hearde . . . . . ede wälfylla wonn . . hildes egesan hyðo haf mid heofon rêce swealh Geworhton þâ Wedra leóde hlæw on hliðe, se wäs heáh and brâd, wæg-lîðendum wîde gesýne, and betimbredon on tyn dagum beadu-rôfes bêcn: bronda betost wealle beworhton, swâ hyt weorðlîcost fore-snotre men findan mihton. Hî on beorg dydon bêg and siglu, eall swylce hyrsta, swylce on horde ær nîð-hydige men genumen häfdon; forlêton eorla gestreón eorðan healdan, gold on greóte, þær hit nu gen lifað eldum swâ unnyt, swâ hit æror wäs. Þâ ymbe hlæw riodan hilde-deóre, äðelinga bearn ealra twelfa, woldon ceare cwîðan, kyning mænan, word-gyd wrecan and ymb wer sprecan, eahtodan eorl-scipe and his ellen-weorc duguðum dêmdon, swâ hit ge-dêfe bið, þät mon his wine-dryhten wordum hêrge, ferhðum freóge, þonne he forð scile of lîc-haman læne weorðan. Swâ begnornodon Geáta leóde hlâfordes hryre, heorð-geneátas, cwædon þät he wære woruld-cyning mannum mildust and mon-þwærust, leódum lîðost and lof-geornost. Ne gefrägn ic næfre wurðlîcor ät wera hilde sixtig sige-beorna sêl gebæran,